Med to deltageremner hver er det ekstra nervepirrende for X Factor-dommerne, hvem der ryger ud i aften. Står det til bookmakerne, bliver det Ida Corr, der mister en deltager.
Stephanie, der røg i farezonen sidste fredag, har de laveste odds, hvis man skal spille på aftenens live show. Derimod ligger Amanda stadig helt i top, mens Wasteland dog ser ud til at indhente Blachmans talentfulde sangerinde.
Og det har Amanda faktisk intet imod.
- At blive seedet som etter er ret skræmmende. At Wasteland kommer op i toppen tager lidt af presset, siger hun til bt.dk
Trykke igennem
I aftenens live show skal den 17-årige solist synge ‘Cry me a River’ af Ella Fitzgerald med DR Big Bandet. Det glæder hun sig meget til.
- Det bliver super godt, og jeg havde nogle gode prøver. Anne Linnet vil jo have, at jeg skal trykke igennem, så det vil jeg prøve på, siger hun.
Selv om Amanda er en af favoritterne, ser hun på ingen måde sig selv som sikker i aftenens konkurrence.
- Det er jo en smagssag, om man kan lide min fortolkning af sangen eller ej. Vi er alle sammen ude at skide, siger hun og griner .