Thomas Blachman var ude med riven efter Mathias, der igen skuffede til X Factors liveshow fredag aften.

Det kan godt være, at han er pigernes favorit. Men der skal mere end charme, selvtillid og lækkert hår til at imponere dommerne. Det blev igen klart, da en af bookmakernes favoritter, 17-årige Mathias, fredag aften skulle fortolke Niklas' sang "veninder".

- Jeg synes, at det gik godt, sagde Mathias umiddelbart efter sin optræden.

Men det var Thomas Blachman ikke enig i.

- Nu ved jeg ikke, hvad dit succeskriterie er. Du har et godt look, og du kommer videre næste gang og næste gang. Men så er vi sgu nødt til at overveje, hvor godt du egentlig synger. Din sang er helt klart dit svageste element, lød det fra en knap så begejstret Thomas Blachman