X Factor-dommer Thomas Blachman accepterer, at han i øjeblikket er under massivt mediefokus, mens endnu en sæson af seermagneten X Factor løber af stablen.
Den kendte X Factor-dommer havde aldrig vekslet ét ord med Amalie, før hun fik taget det famøse mobilfoto foran en natklub i København. Så han tænkte ikke videre over det, da tre piger kom over med et mobilkamera, da han stod udenfor natklubben og røg.
- Så tager den ene veninde et billede af den anden. Og så lige pludselig er jeg på forsiden med hende der Amalie. Jeg ved jo ikke, hvem det er, når jeg står foran hende, jeg aner ikke, hvordan hun ser ud. Så sender de det ind bagefter, og så putter man det på forsiden. Uden at ringe til mig og spørge, hvad fanden der foregik. Come on, jeg har børn, der kan læse. Så det er noget lort, det skal man ikke gøre, lyder hans kritik.