Blachman har udtænkt afløseren til X Factor

Forventer international succes

Efter DR har erklæret, at der kommer en syvende sæson af ’X Factor’ til næste år, har der været spekulationer om, hvorvidt showet kan blive ved med at køre.

Det tror dommer Thomas Blachman godt, det kan, eftersom det var Chresten, og ikke Wasteland, der sejrede i finalen i går aftes.

- Nu ved jeg, at Danmarks Radio har købt og betalt en omgang mere. Det blev bekræftet i aften, at det skal nok gå, sagde han.

Læs også: Hede kys til Chresten efter sejeren

Den kontroversielle personage vil endnu ikke tage stilling til, om han skal sidde med ved dommerbordet igen.

Men til gengæld afslørede han til BT efter finaleshowet i går aftes, at han er klar med X Factors efterfølger.

- Nu har jeg været i nogle øjeblikke med momenter af genialitet, hvor jeg har fået nogle ideer, der er blevet taget godt imod. ’X Factor’ som format er et fint format, og har gjort sine ting de sidste ti år. Men der også komme nogle nye ting, som kan noget andet. Men jeg tror, jeg har... eller jeg ved, jeg har det næste nye, internationale afløserformat, lyder det fra Blachman, som nægter at gå i detaljer med sin nye ide.

Er du den nye Simon Cowell ? (hovedmanden bag britiske ’the ’X Factor’’, og ’Britain’s Got Talent’– programmet og kendt som kritisk dommer i American Idol, red.)

- Nej, men han fik en indsigt af at være med i Idols og så lavede han et nyt format. Jeg har fået en indsigt af at være med i det her. Alle vil genre lave det nye, store fredagsunderholdningsprogram, siger Blachman.

Og det vil du også ?

: -Nej det siger jeg ikke, men nogle gange får man bare en ide som gør, at man ser lortet indefra. Mere kan jeg ikke afsløre, siger han.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her