Thomas Blachman var glad for, at de danske seere endelig fulgte hans musiksmag, da Wasteland og Anna og Lusanda røg i farezonen.

Den rutinerede X Factor-dommers kritik var hård af de to grupper i fredagens liveshow af X Factor. Men danskerne lyttede til de hårde ord fra Blachman og sendte Anne Linnets to grupper i farezonen.

- Hvis jeg selv skulle vælge så var også endt sådan i aften. Så derfor er det en landvending for mig, at jeg begynder og kunne blive enige med stemmerne der ude. Det er jeg rigtig glad for, siger Blachman.

DU KAN CHATTE MED UDSTEMTE ANNA OG LUSANDA PÅ BT.DK KL. 12 I DAG

Han ville dog ikke blande sig i, om Anne Linnet valgte rigtigt, da hun sendte Anna og Lusanda ud af årets X Factor.

- Problemet med mig og Anne, det er at vi simpelthen ikke forstår hinanden. Jeg kan ikke høre hendes musik eller hendes projekt, sagde Blachman.

Han har flere gange kritiseret de sangvalg Anne Linnet har lavet med sine grupper og ser frem til at seerne kan få indflydelse på, hvad deltagerne skal synge i semifinalen. Den samme enighed der var mellem Blachman og seerne fredag aften, håber han også på der kommer der.

- Jeg er fuld af tillid til seerne. Jeg tror faktisk, at der kommer nogle gode bud, sagde Blachman.

Det er om to uger, at der er semifinale i X Factor, hvor seerne har indflydelse på, hvad de resterende deltagere skal synge.

DU KAN CHATTE MED UDSTEMTE ANNA OG LUSANDA PÅ BT.DK KL. 12 I DAG