I dagens udgave af Ekstra Bladet går Kim Larsen hårdt til konceptet.
- Jeg synes, det er ren porno. Det er noget pladder, og for mig inderligt ligegyldigt, siger sangeren og fastslår, at der sjældent er nogen, der tør at kalde X Factor for »noget lort«.
X Factors ældste deltager, Thomas, kan godt forstå, hvorfor Kim Larsen er ude med riven.
- Jeg synes det er fedt, at han siger det. Han er selv en gammel rotte, der har vundet talrige priser gennem sin karriere.Han stiller jo aldrig op i sådanne typer show – og så er det jo bare meget ham at sige sådan noget, siger Thomas.
Kim Larsens kritik preller dog af på Thomas. Han er ligeglad, men ser alligevel Kim Larsen som en stjerne.
- Han er den største i dansk musik, så han kan godt tillade sig at komme med den slags udtalelser, siger Thomas.
Thomas synger i morgen Gasolin’-nummeret »Langebro«.
- Jeg har lyttet til Gasolin’ hele mit liv og blev faktisk født i området omkring Langebro i København. Så han lærte mig faktisk at synge, fortæller Thomas.






















