Om knap tre uger løber den store X Factor-finale af stablen. Og vinderen af DRs populære sangkonkurrence bliver kåret ved et to et halvt timers direkte tvshow - sendt fra Parken i København.
Der er plads til mere end 40.000 publikummer, og der har de seneste uger været spekulationer om, hvilke store navne, der skal være trækplaster ved finalen. Sidste år optrådte Take That, da Linda vandt showet i DR Byen. Og i sidste uge gæstede den britiske stjerne Cheryl Cole studiet. Dermed var der langt op til, at et stort internationalt skulle slutte årets X Factor.
Men det bliver langt fra tilfældet. Det viser sig nemlig, at ingen udenlandske stjerner ligger vejen forbi Danmarks national stadion den 27. marts. Hovednavnene bliver danske Alphabeat, danske Dúne og svenske Erik Hassle, der hitter med nummeret "Hurtful", som Daniel optrådte med for et par uger siden.
- Det er ikke vigtigt for os, at showet byder på udenlandske navne, lyder det fra underholdningschef i DR, Jan Lagerman Lundme.
- Det vigtigste er, at vi har fundet nogle navne, som vi formoder at dansker gerne vil se. Og vi føler. Arrangementer er for de mange X Factor-fans og for familier. Og der mener vi, at et navn som Alphabeat passer godt ind, siger han og fortæller, at de desuden er glade for at kunne støtte op om danske musiknavne.
- Dúne er ikke kendt i den brede befolkning, men efter Jesper sang et af deres numre, er de røget direkte ind på 1. pladsen i iTunes.
Hvor mange billetter DR endnu har solgt til finaleshowet, ønsker mediegiganten ikke at udtale sig om. Billetterne koster mellem 100-375 kr. stykket.
- Salget går bedre end forventet. Og vi regner med, at der bliver udsolgt, slutter underholdningschefen.






















