Og de overvejelser måtte sangstjernen Pernille Rosendahl have hjælp til, inden hun sagde ja til dommer-tjansen.
- Det er så anderledes i forhold til alt, hvad jeg tidligere har lavet. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle sige. Men heldigvis fik jeg hjælp af en fire-fem personer, som jeg er meget tæt på, siger Pernille Rosendahl til B.T.
- Min svigermor hjalp mig enormt meget. Og hun var en meget vigtig del af min beslutning. Hun var med til at få mig overbevist om, at det var den rigtige vej at gå, siger dommeren, der altså blev vejledt af manden og musikkollegaen Johan Wohlets mor.
Pernille Rosendahl fik desuden hjælp af den tidligere Universal-direktør Jens-Otto Paludan samt hendes tætte veninde, Lotte Hansen, kendt fra Jersild og Spin.
- Vi snakkede sammen om mit valg flere gange. Vi er veninder, og vi talte meget om, hvad jeg skulle sige til tilbuddet, forklarer Pernille Rosendahl.






















