- Jeg har været meget presset. Det er hårdt at være med i X Factor . Og der har jeg virkelig savnet at kunne koble af sammen med familien
. Simpelthen at hive stikket ud og slappe af i familiens skød,
forklarede han i går, inden Maxee og Nikolaj var landet fra USA.
- Det er sundt at savne hinanden, men det her er lige på grænsen til, hvor lang tid man kan undvære hinanden.
Derfor har han også overvejet, om han vil sige ja til endnu en omgang X Factor .
- Hvis familien ikke kan være hos mig, så tror jeg ikke, jeg gør det igen. Det kan jeg hverken gøre over for dem eller mig selv, sagde han.
Men både Maxee og Nikolaj holder heldigvis meget af Danmark. Og derfor har familien også talt om at flytte permanent til København. Men indtil videre bliver det ved snakken.
- Jeg
kunne sagtens se os bo i Danmark. Vi vil gerne have, at Nikolaj skal gå
på en international skole. Og det kunne jo være her. Men lige nu taler
vi bare om det, sagde Maxee i lufthavnen, inden parret hoppede ind i
en limousine, som Soulshock havde hyret til lejligheden. Han har
desuden lejet en lejlighed i det indre København, hvor familien skal bo indtil 30. marts, hvor de alle tre flyver tilbage til USA.
Familien
har til hverdag base i Los Angeles i den amerikanske delstat
Californien. Her har Soulshock og partneren Karlin deres pladestudie,
mens Maxee er en del af R'n'B-gruppen 'Brownstone'. Men mens X Factor
har stået på, har dommeren for gruppekategorien været bosat i Danmark.
Og han har dermed været adskilt fra familien , der er blevet tilbage i
Los Angeles, så Nikolaj kunne passe sin skole.




















