18-årige Anna Nygaard stod overraskende for mange pludselig i skæbneduel med endnu yngre Jesper Boesgaard, og både Remée og en meget stor del af de op imod 2 mio. danskere (og færinger), der så på, reagerede med forundring. Remée nærmest med forbløffelse over afstemningsresultatet.
Lige siden har der været stormvejr i mediebilledet i et forholdsvis uhørt omfang for den slags historier. Der har været 'sms-skandaler' før. Der var f.eks. moderat ballade i 2009, da DR og firmaet bag, Unwire, måtte erkende, at ikke alle stemmer var nået frem til finalen.
Men det var nærmest en brise i forhold til det ramaskrig, der lyder nu. DR reagerer skarpt. Tele-industrien er på barrikaderne. Og firmaet Unwire, der driver en ellers velrenommeret virksomhed med prominente kunder, er i sagens natur i kraftig forsvarsposition.
Sandheden er nemlig, at hele sms-industrien er en stor forretning for især tele-industrien og mange indholds-udbydere. TV-stationerne tjener gode penge på sms-stemmerne. DRs koster kun en krone, men der bliver stadig omsat for rundt regnet en million hver fredag, når anslået 850.000-1,2 mio. stemmer går igennem. Hos TV2 koster stemmerne langt mere til f.eks. Vild med dans, så historier om problemer er dybest ikke noget, aktørerne ønsker frem.
Massive tekniske problemer
B.T. har beskrevet, hvordan der i årene 2007 til 2009 var 'massive tekniske problemer' med kapaciteten. Vi har talt med ti tidligere og nuværende medarbejdere hos Unwire, hvoraf enkelte fortæller, at kun 10-15 procent af stemmerne kom frem, når det var værst. Men B.T. har også i denne uge haft vores teknisk set mest kompetente medarbejdere på besøg hos Unwire, og de tvivler på, at der i det nuværende 2010-setup er problemer af den art. DR og Unwire vil fredag forsøge at bevise, at alle stemmer når rigtigt frem.
Meget tyder også på, at telekapaciteten og Unwires setup gennem 2009 og især 2010 er forbedret væsentligt. Den famøse fredag gik alle stemmer ifølge DR igennem.
B.T. har bedt om aktindsigt
B.T.s historie lørdag baserede sig på de problemer, der har været ved tidligere shows. Derfor har vi på B.T. siden april 2009 også arbejdet på at få akt-indsigt i tallene og se blandt andet de driftsrapporter, som Unwire afleverer til DR ifølge kontrakten. Det har DR afvist i et lille års tid. Senest ved generaldirektør Kenneth Plummer.
Den tidligere udviklingschef hos Sonofon, Henrik Eriksen, fortalte i denne uge til B.T., at teleselskabernes kapacitet i hvert fald frem til 2007 havde store problemer med at få stemmerne igennem, og at man beregnede , at kun 10-15 procent af stemmerne dengang kunne nå igennem. Værst har det set ud ved Melodi Grand Prix, og så gik det som nævnt senest galt ved finalen i 2009.
B.T. har ligeledes forsøgt at få de anonyme kilder hos Unwire til at stå frem. På grund af klausuler i deres Unwire-kontrakt kan de ikke med navn udtale sig om forholdene hos deres tidligere arbejdsgiver. Vi vil selvfølgelig helst arbejde med navngivne kilder, men hvis Unwire accepterer at se bort fra klausulerne, kan vi forhåbentlig sætte navn på vores kilder. Det vil i sagens natur styrke også B.T.s troværdighed.
Den bliver nemlig angrebet af blandt anden den kontroversielle tele-mand, John Strand, der tituleres tele-ekspert. Han anklager bl.a. på Børsen.dk B.T. for fusk og manipulation. Men det er værd at bemærke, at Strand blandt sine mange ellers udmærkede kompetencer også er tidligere medejer af – Unwire.
Ingen beskyldninger om fusk
B.T. fusker ikke. Og vi har i øvrigt aldrig anklaget hverken DR eller Unwire for fusk. Vi har beskrevet de problemer, der har været i en industri, der ikke ønsker denne historie frem. Det er næppe heller uden grund, at DR fredag aften vælger at tilknytte en revisor for at blåstemple afstemningen og i øvrigt hele to gange i denne uge har ændret proceduren for afstemning og afgørelse fredag aften.
X Factor er stadig en fantastisk interaktion og et internationelt skole-eksempel på forholdet mellem seere og udbyder. Men det er også en industri, der skal forsvares.
