Tyk, genert og mobbet som barn

Nu er hun videre i X Factor

Tine Midtgaard Madsen

Tine skal synge 'Just Like a Pill’ af Pink (Foto: Bax Lindhardt) Se stort billede

Stjerneklar: Efter flere år med trøstespisning og drillerier er Tine klar til at erobre verden. I aftes gik hun videre i X Factor.

Hun kan synge. Ikke bare godt eller udmærket. Men virkelig
synge. Det var ingen af de tre dommere et sekund i tvivl om, da de i aftes
sendte 16-årige Tine Midtgaard Madsen videre i X Factor.

Alligevel var det unge talent tæt på at få et nej fra både
Remee, Carsten Soulshock og Pernille Rosendahl. Dommertrioen var nemlig skuffet
over den unge skoleelevs udstråling og karisma. Men det er heller ikke nemt at
springe ind foran dommerpanelet og sælge sig selv. Slet ikke når man i mange år
har døjet med lavt selvværd og generthed. Og det har 16-årige Tine om nogen
gjort.

- Jeg har været meget tyk som barn. Jeg havde ingen
selvtillid og har altid været meget genert, siger Tine Midtgaard Madsen.

Spiste sig igennem nedtur

Ligesom så mange andre børn og unge er hendes forældre
skilt. Det skete, da hun var blot syv år gammel. Og den chokerende nyhed slog
fuldstændig den lille pige ud.

- Det var rigtig hårdt. Jeg har aldrig været super god til at
komme ud med mine følelser, så jeg lukkede mig inde og begyndte at trøstespise
i stedet for at græde, siger hun.

I mange år proppede hun sig med alt, hun kom i nærheden af.
Slik, chips og kager. Og langsomt blev hun større og større.

- Jeg tænkte egentlig ikke så meget over, hvad det var, jeg
spiste. Jeg proppede det bare i munden for at få sorgfølelsen væk, siger hun.

Kalkun og grøntsagskur

Tine Midtgaard Madsen blev hurtigt den tykke pige i klassen.
Det medførte drillerier, og klassekammeraternes hårde kommentarer fik hende til
at spise endnu mere.

Heldigvis fik Tines mor, Anni, hende til en børnelæge. Og
han forklarede, at hvis den unge pige ikke tabte sig, ville hun få mange
problemer i puberteten. Og sammen med forældrene fik de sat Tine på en hård
diæt, ligesom hun også fik hjælp fra en skolepsykolog.

- I et halvt år levede jeg stort set af kalkun og grøntsager.
Og så røg det bare af stille og roligt, siger hun.

Satser fuldt ud på drømmen

I dag prøver Tine Midtgaard Madsen at lægge de hårde børneår
bag sig og se fremad. Hun har fået mere selvtillid, og da veninden Katie
spurgte, om hun ville med til X Factor-audition, sprang hun til. Lige så længe
hun kan huske, har hun nemlig brændt for musik og sang.

- Mine venner har flere gange opfordret mig til at stille op
i X Factor. Men sidste år var jeg ikke gammel nok, siger hun og fortæller, at veninden
Katie også gik videre til superbootcamp. Det blev dog ikke vist i programmet i
aftes.

Faktisk er Tine Midtgaard Madsen så vild med musik, at
hun efter 10. klasse har besluttet sig for at tage et år fri og satse på sin
store drøm.

- Jeg vil
gerne slå igennem som artist. Derfor vil jeg gerne tage et friår, hvor jeg
kæmper for det. Også selv om jeg ikke når langt i X Factor, siger hun.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: