Drama før X Factor-showet

DR-chef truede med at smide Cheryl Cole ud

BT X factor liveshow

BT X factor liveshow fredag d. 5. marts (Foto: Esben Salling) Se stort billede

Cheryl Coles mange aflysninger til sidste fredags X Factor-show havde nær fået hende smidt hjem til England

Det kan godt være, der er rod i privaten.

Men det betyder ikke, at Cheryl Cole kunne gøre, hvad der passede hende, da hun i fredags optrådte i det danske X Factor show, der havde UK # 1-tema.

Det havde faktisk nær kostet den skilsmisseramte popkilling udstillingsvinduet på scenen i DR Byen, da hun til det sidste nægtede at give interview til Signe Muusmann under showet. Det fortæller DRs underholdningschef Jan Lagerman Ludnme til MSN Starlounge.

- Vi havde bygget hele X Factor op omkring hende. Vi havde valgt UK Number Ones som musiktema fordi hun skulle komme. Hun er et stort navn i England, og lige nu begynder det at gå stærkt for hende i resten af verden. Men fordi hun ikke er kendt af alle seere skulle hun indlede X Factor med at blive interviewet af Signe Muusmann om sin karriere, så vi kunne fortælle hendes imponerende historie, beretter Jan Lagerman Lundme.

- Men pludselig kom hendes manager og sagde at hun ikke ville være med i den første afdeling. Hun ville kun optræde i anden afdeling. Det sagde jeg nej til. Hvis vi ikke først kunne forklare hvem hun var og sætte det hele ind i en større sammenhæng, så var der ingen grund til at have hende med overhovedet. Og det sagde jeg til dem. Jeg var parat til at sende hende hjem, og det tror jeg kom bag på hendes management, forklarer underholdningschefen, der altså talte med store bogstaver over for Cheryl Coles team.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: