Den gik ikke længere for Daniel, som fredag aften blev sendt ud af X Factor.

Tårerne ville ingen ende tage. Dommere, deltagere ja selv værten Signe Muusmann brød grædende sammen, da X Factor i aftes løb over skærmen.

Efter en nervepirrende aften, der især var præget af dommerkrig, blev det den 26-årige Daniel, der måtte forlade programmet. ”Det er med tyng hjerte, lød det far Pernille Rosendahl.

- Du gør mig i så godt humør. Du er by far det mest positive menneske af os alle.

Det var anden gang, at Daniel røg i den såkaldte farezone. Efter sms-stemmerne var talt op, stod han og Tine tilbage.

Dermed var det op til Soulshock, hvilken af de to deltagere, der skulle ud.

- Jeg vælger med hjertet, og jeg går efter, hvem der lavede den bedste performance i aften. Så Daniel, jeg sender dig hjem, lød det fra Soulshock, der understregede, at X Factor Afgørelsen hver fredag er noget af det hårdeste, han har været med til.

Til gengæld var Soulshock en lettet mand. Hans sidste gruppe The Fireflies gik sikkert videre, og den melding fik dommeren til at falde på knæ af bare glæde. Tidligere på aften var det ellers en knap så sprudlende Soulshock, der sad i studiet.

Det er tydeligt at mærke, at konkurrencen for alvor er spidset til. Med kun tre fredage tilbage til den store finale, bliver der kæmpet med næb og klør. Ikke mindst internt i dommerpanelet. I gårsdagens B.T. langede Remee ud efter Soulshock. Han mener, den internationale producer Carsten Soulshock ikke helt har fingeren på pulsen, når det drejer sig om, hvad danskerne vil have. Det er især gruppernes sangvalg, han kritiserede.

Og i aftes var det Soulshocks tur til at give igen. Han var både efter Jesper og Anna.

- Det var virkelig ikke et godt sangvalg. Og så rørte det mig ikke, sagde han om Annas performance. Også de unge sangtalenter havde svært ved at ramme de rigtige toner, mente han.

- Du er simpelthen nødt til at arbejde med de toner der. Det er en sangkonkurrence, lød det til Tine.

Samme kritik modtog Jesper. Reeme gav hurtigt igen:

- Det kunne du jo selv gøre med dine egne grupper. Ikke mindst 8210, sagde han og hentyde til Soulshocks anden gruppe, der røg i sidste uge.

Det var dog ikke kun det aggressive dommerpanel, der i aftes vidnede om, at finalen er nær. For første gang i denne sæson var der fuld knald på sceneshowet.

Daniel sprang rundt på scenen i selskab med ti sexede dansere, Jesper havde valgt en strygerkvartet, Anna sang med rapper Kuku Agami mens spyende ild var med til at krydre Tines show. Alt sammen ekstra blikfang, som dommerne selv betaler for.

 Soulshock, Pernille Rosendahl og Remee har nemlig fået et budget af DR på 100.000 kroner hver, der skal gå til deltagernes udgifter. Og her tæller også sceneshowet. Overskrider dommerne deres budget, bliver de trukket i hyre.

Og det kan angiveligt være årsagen til, at der tidligere har været sparet på showet. Ifølge B.T.s oplysninger får Soulshock og Pernille Rosendahl hver en hyre 600.000 kr., mens den mere garvede dommer får omkring 800.000. kr. for en sæson.