Den tidligere danske klima- og energiminister Lykke Friis er klar til VM-finalen søndag aften mellem Tyskland og Argentina. Hun har nemlig samlet det meste af den tyske startopstilling med Coca Cola-dåser.

Det har aldrig været en hemmelighed, at Lykke Friis' store passion er tysk fodbold og Bayern München i særdeleshed. Derfor har hun nu lagt et billede ud på det sociale medie Twitter med ni dåser med navnene på de tyske stjerner.

- Vennerne i Berlin er 'bereit wie nie' (mere klar end nogensinde) til Argentina-Tyskland, skriver hun til billedet.

Hvis du er på mobilen, kan billedet ses her




Med på 'holdet' af dåser, som også er signeret, er fra venstre Bastian Schweinsteiger, Mario Götze, Thomas Müller, Mats Hummels, Manuel Neuer, Mesut Özil, Toni Kroos, Philipp Lahm og Lukas Podolski.

Det er dog også helt legalt for Lykke Friis at holde med Tyskland i finalen i VM i Brasilien. Hendes mor var nemlig tysk.