Men først er det på sin plads med en tak til værterne. Det var ikke overraskende, at Brasilien var et pragtfuldt land at holde VM i. Det må have været stort at opleve det live som hold eller som fan, for stemningen føltes fantastisk - også hjemme foran tv’et. At Brasiliens landshold så skuffede i udtalt grad foran hjemmepublikummet, er trist.

Inden turneringen begyndte, pointerede jeg, at tilfældigheder har meget at sige i en slutrunde. Jeg nævnte selv lodtrækningen til puljerne, og skæbnen ville jo, at tre tidligere verdensmestre, England, Italien og Uruguay landede i samme gruppe. Men at Costa Rica gik videre og først røg ud efter straffespark mod Holland, var vel resultatmæssigt den største overraskelse ved dette VM.

Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen...


Christian Bolaños og Co. var et godt bekendtskab og var med til at vise, at den globale jævnbyrdighed er blevet mere udtalt. Forskellene er små og er præget af en masse hvis’er: Hvis nu Neymar havde spillet mod Tyskland, hvis nu Ángel di María havde været klar til finalen, hvis nu Lionel Messi og Rodrigo Palacio havde scoret på deres store chancer - og sådan kunne vi blive ved.

Fakta er bare, at VM er det største i fodbold. Nu skal FIFA i gang med sin VM-rapport, der vil blive læst af spillere, ledere, fans og medier. Og efter VM vil en række statistikker og analyser dukke op.

Lad os se lidt på, hvad der står klart nu. 2,7 mål er der i snit scoret ved denne slutrunde mod 2,3 ved den foregående. Der er givet 10 røde kort mod 17 i 2010. Topscoreren blev James Rodriguez, som i fem kampe scorede seks mål og endda blev noteret for to assists, hvilket gjorde ham til den mest værdifulde spiller. Thomas Müller viste sig igen som en top-slutrundespiller med fem mål, Messi lavede flest assists og Holland de fleste frispark.

Var der så nye trends? Nej. Der var fire-fem hold, der spillede med tre eller fem nede bagved, nogen mest forsvarende deres eget mål, mens andre spillede aggressivt fremadrettet og forsvarede bolden som Chile.

Ellers var det kendte formationer, hvad enten de hed 4-3-3, 4-2-3-1 eller 4-4-1-1, men det står klart, at udviklingen går mere i retning af multi-funktionelle spillere, der teknisk og fysisk kan dække mange forskellige pladser.

Forsvarsmæssigt er det sikkert, at de fleste bagstoppere er over 1,90 meter, mens det angrebsmæssigt er tydeligt, at der kræves stor fleksibilitet blandt de forreste tre, som ofte skifter plads.

Jeg har før talt om, at der er flere vindere ved VM - og heldigvis for det! Så lad os se på, hvem der overraskede positivt.

De gode præstationer kom i mine øjne fra Costa Rica, Colombia, Chile, Algeriet, USA og Argentina. Og så viste VM heldigvis også, at det kunne betale sig at ville have bolden, at kombinere sig igennem til muligheder. At vise taktisk og teknisk formåen. Det er derfor, at vinderne vil blive husket, for det var det absolut bedste hold.

Tyskland formåede at kombinere effektivitet, altså resultatet, med seværdig fodbold. Det var initiativrigt, taktisk godt og et heroisk kæmpende mandskab, der vandt. Og det fungerede uanset hvilken opstilling, fordi koncentrationen og disciplinen var på plads.

På den måde kan man tale om trendsættere, for tyskerne var selvfølgelig anderledes end de forsvarende mestre fra Spanien, men dog et hold, der vil spille bold. Så stort tillykke til en god kollega, Joachim Löw og hans assistent, min spiller i Köln for 20 år siden, Hansi Flick, der nu bliver talentchef i det tyske fodboldforbund. Stort tillykke, fordi de hele vejen igennem modigt har holdt fast i deres fodboldfilosofi med stor tro, mod og overbevisning.

Finalen formede sig, som jeg havde regnet med - tyskerne ville dominere, mens argentinerne ville læne sig op ad en kompakt defensiv og så satse på individualisterne med Lionel Messi som vigtigste profil. Jeg synes, at Argentina er vokset, og jeg havde det også fint med, at Argentina var i finalen, men jeg holder fast i, at tyskerne var det bedste hold.

Jeg har på fornemmelsen, at der verden over - selvfølgelig fraset Argentina - er stor tilfredshed med, at Tyskland er verdensmester. Det var ikke fantastisk fodbold, men det var en finale, vi kunne leve med, fordi der blev kæmpet over hele linjen. Bastian Schweinsteiger kunne knap nok gå til sidst, og Javier Mascherano var ude i alle kanter af banen.

Det var utrolig energi og fysik, der blev demonstreret efter så mange kampe og strabadser, og jeg er glad for, at det ikke endte i straffespark. Det sørgede Mario Götze for ved at score et fantastisk mål, og han er netop en del af fremtiden med sine 22 år. Så jeg har på fornemmelsen, at det tyske mandskab kan overtage den rolle, som Spanien har haft i de seneste slutrunder.

Tyskerne sagde før VM, at kun vinderne ville få en lykkelig hjemrejse og deres motto var ’Bereit wie nie’ - klar som aldrig før - og det beviste de. Jeg vil ønske dem en god hjemrejse, for den er virkelig velfortjent.

Det har været interessant at analysere slutrunden. Jeg takker for, at I har villet læse mine meninger, selv om I sikkert ikke altid har været enige i dem. Jeg er træner, men også fodboldelsker, og jeg har virkelig nydt dette VM.

Vi på og omkring det danske fodboldlandshold glæder os nu til at komme i gang med kvalifikationen frem mod EM i Frankrig om to år. Vi er klar over, at nu er det os, der står for skud. Vi ærgrede os over, at vi ikke kom til VM, så nu gælder det om, med stor positivitet, at vi kigger frem mod den næste slutrunde, der med 24 deltagende lande uden tvivl også bliver en fodboldfest.

Vi er, trods en svær kvalifikationsgruppe, optimister, for vi har en god blanding af unge og erfarne, der har været til slutrunder sammen. Holdet i maj-kampene mod Ungarn og Sverige havde en gennemsnitsalder på 25 år, hvilket ville have været et af de yngste hold ved dette VM.

Vi ses til september - hav en rigtig god sommer. Og ja, husk, at fodbolden ikke ligger stille. Superligaen begynder om få dage!