Hold da op, det var en kedelig kamp, vi fik i den sidste semifinale. Og det er præcis, hvad jeg har advaret imod. Jeg ved godt, at når man er kommet så langt i en turnering, så vil man vinde den. Det giver en naturlig forsigtighed, fordi alle ved, hvor vigtigt det første mål er. Jeg skal ikke gentage alle de store ting, Louis van Gaal har udrettet under VM, men jeg kan ikke lade være med at understrege dette: Når modstanderne læser van Gaals intentioner, så bliver det fra begges sider beregnende fodbold. Det så vi tydeligt i semifinalen og det går ud over alle neutrale tilskuere. Selvfølgelig kommer der spænding til slut, men jeg synes, det var en VM-kamp anno 1990 og det var en kamp som denne, jeg frygtede, der ville være for mange af. Det har der heldigvis ikke været, men Holland er selv ude om det. Da vi først nåede ind i knockoutfasen med kampene mod Mexico, Costa Rica og nu Argentina, så havde modstanderne læst lektien – de skulle ikke løbe ind i den hollandske kniv. Jeg synes ikke, at hollænderne havde fortjent at stå i en finale. Det, de gjorde, er tilladt, men jeg synes ikke om det.

Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen ...


For kampen understregede en vigtig problematik. Vi så det angribende hold komme frem med meget få spillere, og når man forsvarer med fem mand, så er det forbandet svært at spille imod det. Så bliver det skyttegravskrig, hvor intentionerne er, at man ikke vil det store fremadrettet. Sådan har det ikke været i de sidste 15 år i international fodbold. Sådan skulle det gerne fortsætte, og heldigvis skal denne kamp ikke ødelægge det overordnede indtryk af dette VM.

Jeg kan godt forstå, at argentinerne valgte den nødvendige taktik. De kan jo forsvare, og det viste de mod Belgien. De forsøgte i begyndelsen mere end hollænderne, men kampen led også under, at Arjen Robben og Lionel Messi blev pakket så godt ind. For udover dem var der ikke andre spillere, der kunne levere det overraskende. Angel Di Maria var voldsomt savnet.

Det var derfor også meget sigende, at det var Javier Mascherano og Ron Vlaar, der var de bedste for deres hold. Også selv om Vlaar brændte det første straffespark.

Argentina er afgjort en værdig finaledeltager. Lionel Messi har, trods massiv opmærksomhed fra modstanderne, været afgørende i flere kampe, Mascherano har efter lidt tilvænning spillet fremragende og Angel Di Maria har også været god. Så det er ok med mig.

Det, der taler mest for, at det bliver en god finale, er, at Tyskland er den ene deltager. For de spiller deres spil. Selvfølgelig tager de hensyn til deres modstandere, men der er garanti for, at de vil noget fremad banen. Og det tror jeg, at argentinerne også vil. Det paradoksale er jo, at hollænderne nok ville have en større chance mod tyskerne, end Argentina har – omend meget afhænger af, om Di Maria når at blive klar.

For hvis Holland skulle møde Tyskland, ville det være en lækkerbisken for dem, for så ville Robben få pladsen til omstillingsspillet, fordi tyskerne vil frem.

Nu får vi så Lionel Messi at se i en finale, og det glæder mig – selv om Robben har været VM’s største profil – for han har høj, høj klasse. Men jeg tvivler på, at Messi har energien til det. Han manglede den flere gange i semifinalen, hvor han kom fri, men ikke havde kræfterne til for alvor at komme op i fart. Det er ikke fordi, han ikke vil – det handler udelukkende om kræfter. Og her kan det få betydning, at tyskerne har fået en hviledag mere og at de undgik forlænget spilletid. En dags ekstra restitution kan godt få betydning, når vi er så langt inde i en turnering. For spillerne er slidte på nuværende tidspunkt.

Jeg tror på en seværdig finale mellem to hold, der står godt mod hinanden. Tyskerne vil helt sikkert og jeg er overbevist om, at Argentina også vil.