Vi er ved at være ved vejs ende, men I må desværre vente på min analyse af finalen - det var ikke muligt at nå inden avisen gik i trykken.
I stedet er det passende at se nærmere på den brasilianske nedtur, som dette VM også vil blive husket for i mange år frem. Brasilien er selvfølgelig den største skuffelse efter Spanien og Italien. Det er en skuffelse i lighed med, at holdet fra 1982 ikke vandt VM.
Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen...
Vi er ved at være ved vejs ende, men I må desværre vente på min analyse af finalen - det var ikke muligt at nå inden avisen gik i trykken.
I stedet er det passende at se nærmere på den brasilianske nedtur, som dette VM også vil blive husket for i mange år frem. Brasilien er selvfølgelig den største skuffelse efter Spanien og Italien. Det er en skuffelse i lighed med, at holdet fra 1982 ikke vandt VM.
Det paradoksale er jo, at man fristes til at tro, at spillerne på det brasilianske landshold ikke har læst, hvad der står på deres eget flag. ’Ordem e progresso’ står der - i øvrigt inspireret af den franske filosof Auguste Comte - og det betyder orden og fremgang, altså at der skal være orden i tingene, og at man hele tiden arbejder mod fremskridt. I fodboldterminologi kan man oversætte det til, at der skal være orden i defensiv og offensiv ud fra organisation og struktur. Og det er den base, man kan forbedre sig ud fra.
Det er præcis, hvad det brasilianske hold har manglet. Angrebsmæssigt har de været uforudsigelige. Normalt ville det være godt, men det helt store problem er, at de også er uforudsigelige over for hinanden. Der var alt for meget intuitivt fodbold, og den tid er altså forbi. Det er fint at have spillere, der dyrker det intuitive, men der skal være disciplin og struktur.
Jeg så Maxwell udtale sig på hollandsk tv - han fik sin europæiske opdragelse i Ajax, inden han tog videre til PSG via Barcelona - og han sagde, at holdet mangler ikke bare ét, men flere skridt taktisk set for at kunne konkurrere med europæiske hold som eksempelvis Tyskland. Ellers er de færdige.
Som lille fodboldland vil vi jo gerne møde et hold med 11 individualister. For som hold har man en chance mod sådan en modstander. Men er de 11 individualister også bundet sammen som et hold - som tyskerne - vil vi altid få det svært. Det er læren. Og det kommer til at kræve store ændringer i brasiliansk fodbold.
I 2002 fulgte Carlos Perreira det danske landshold. Han gjorde Brasilien til verdensmestre i 1994 og har også siddet ved siden af Luis Felipe Scolari under denne slutrunde. Jeg havde timelange samtaler med ham i Sydkorea under VM, for han ville vide, hvordan vi som lille land kunne komme så langt, og hvordan vores trænersystem var skruet sammen.Nu om stunder er det ikke nok at have en træner, der står med en fløjte i munden og overlader det meste til spillerne. Der skal arbejdes med spillerne på individuelt plan, men også som hold. Og hvor mange store brasilianske trænere har egentlig haft succes på klubplan i Europa? Scolari havde succes som landstræner for Portugal, men i Chelsea gik det helt galt. Vanderlei Luxemburgo holdt heller ikke mere end 11 måneder i Real Madrid, da han var der. Det er langt oftere argentinske trænere, der har succes, fordi der er en defensiv disciplin her. Det har vi ikke set brasilianerne besidde.Det her kommer til at sætte dybe spor i brasiliansk fodbold fremover.
For selvfølgelig er det trænerens ansvar. Og det viser jo, at det ikke er nok med en træner, der mest fokuserer på truppens mentale tilstand og evnen til at skabe en god holdånd. Den moderne træner skal kunne mere end det - eller uddelegere. Men vi må også kaste et blik på spillerne, der for de flestes vedkommende spiller i store klubber i Europa, så de kommer også med know-how. De skal også kunne udfordre en træner og komme med deres input, for det er ikke et computerspil - selv om man nogle gange kunne ønske, at det var, når man sidder på bænken.Brasilien sluttede af med 1-10 i de to sidste kampe, og her må man bare sige, at det ganske enkelt ikke må være sådan, at et hold kan være så afhængig af en 22-årig spiller, at alt falder fra hinanden uden ham. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Det er for meget romantik og nostalgi for min smag. Man skal følge med udviklingen.Jeg synes, Brasilien skal kigge tyskernes vej.
I 2004 røg de ud af gruppespillet ved EM, og det fik fodboldforbundet til at sætte sig sammen med klubberne for at skabe en ny vision. Vi ser resultatet nu. Så sammen med en god træneruddannelse med en tydelighed, er det vejen frem. ’Ordem e progresso’ - det skal brasilianerne til at efterleve på fodboldbanen.
