Der var egentlig ikke så meget tvivl om FIFAs straf til Luis Suárez oven på angriberens bid i Giorgio Chiellini - Liverpool-angriberen skulle holde sig væk fra al fodbold i fire måneder. 

Alligevel har klubben Hajvalia, der til dagligt spiller i den bedste række i Kosovo, tilbudt den karantæneramte uruguayaner, at han i de fire måneder kunne spille for den hidtil ukendte klub. Årsag? Ja, klubben mener simpelthen ikke, at den tilhører under FIFAs regulativer, da den ikke er medlem af organisationen. 

Men allerede inden Luis Suárez har taget stilling til tilbuddet, skyder FIFA i en mail til TV3 Sport1 idéen ned.

- Jeg har svaret på dette i dag, at Suarez har karantæne i fire måneder fra enhver fodboldaktivitet, skriver FIFA-talskvinden Delia Fischer i en kort meddelelse.

Dermed må Luis Suárez forholde sig til, at han først må spille fodbold igen fra 1. november. 

Trods den lange karantæne synes Barcelona villig til at købe urugayaneren i sommerens transfervindue.