VM er slut! For Danmarks vedkommende i hvert fald.

Spillerne har forladt Rusland og VM-feberen er slået ned med et straffesparksnederlag til Kroatien. Men hvem var bedst og værst af de danske VM-drenge?

B.T. giver karakterer for de danske spilleres præstationer under hele VM.

  • Karakter: 12

Hold. Nu. Op. Hvis Kasper Schmeichel ikke var på højde med de bedste før slutrunden, er han det så sandelig nu. Super-keeperen har været sublim fra start til slut. Især til slut! Historisk præstation.

  • Karakter: 4

Det blev sådan lidt både og for den jyske back. Defensivt har det bestemt ikke været skidt, men det har heller ikke fået øjnene til at trille ud. Samtidigt har Dalsgaard været lidt fraværende offensivt.

  • Karakter: 10

Anføreren snuser til et lille 12-tal, men den afsluttende kamp trækker en lille smule ned. Det ændrer ikke på, at Kjær har leveret en slutrunde af de helt store. Stolt, sikker og stoisk. Det er Simon Kjær.

  • Karakter: 10

Ikke mange havde regnet med at se ’Zanka’ starte inde i de to største kampe ved VM. Men det gjorde han - og han gjorde det imponerende. Mod Frankrig var han stærk – mod Kroatien endnu bedre. Stort VM!

  • Karakter: 7

Det her er en nøglespiller på det danske landshold mange år frem i tiden. Men hvor? I midterforsvaret eller på midtbanen? Det får vi at se. Men én ting er sikkert; ’AC’ udfylder begge roller til langt mere end bestået.

  • Karakter: 4

Det bliver sådan lidt både og og hverken eller med Stryger. Han understregede behovet for en stærk, offensiv back - og det var næppe meningen. Defensivt kommer han ud med skindet på næsen.

  • Karakter: 4

Sikke en ilddåb! Ipswich-spilleren havde aldrig spillet en betydende landskamp, før han blev kastet ind i en ottendedelsfinale ved et VM. Men han gjorde det fornuftigt. Lange indkast... dét er Jonas Knudsen. Men er det nok?

  • Karakter: 4

Det er næsten uretfærdigt at bedømme den nu tidligere landsholdsspiller på baggrund af bare 35 minutter mod Peru. Men i den tid, hvor han var på banen, gjorde han det fornuftigt. Nogle vil savne Kvist i rødt og hvidt – andre vil ikke.

  • Karakter: 4

En lidt mystisk slutrunde for den elegante Ajax-mand. Han fik chancen, da Kvist gik ud, men greb den ikke rigtigt og blev derfor sat af igen. Der var bestemt gode momenter, men også lidt for meget rod omkring Schöne. Og så var der et straffespark…

  • Karakter: 7

Burde han få 10? Måske. Delaney har spillet et stærkt VM, som den helt store kriger og ’linebacker’ på det danske hold. Fremragende mod Frankrig og næsten lige så god mod Kroatien, men lidt svagere i kampene før.

  • Karakter: 4

Den karakter skulle være højere, hvis Danmark skulle langt ved VM, ik'? Det troede vi i hvert fald. Det blev ikke det Eriksen-VM, vi alle havde håbet på. Et mål og en assist er måske ikke dumt, men med så stor en klassespiller, er det i orden at forvente mere.

  • Karakter: 10

Hvor kom han fra? Før VM var Poulsen lidt på vippen til startopstillingen. Nu nærmer Poulsen sig nøglespillerstatus. Høj, høj klasse mod både Peru og Kroatien. Men så er der jo det med de to straffespark…

  • Karakter: 4

Braithwaite har fire fingre på et syvtal, men mister lige grebet. Masser af gode udfordringer og direkte spil gør kantspillerens VM godt. Han har set  hundesulten ud, men der mangler lidt bid til bolle.

  • Karakter: 7

Hvis bare der var lidt flere mål i dén mand. Cornelius var godt spillende mod Frankrig, men var for alene i ottendedelsfinalen. Men han fik slået Nicolai Jørgensen af - i hvert fald for nu.

  • Karakter: 02

Det brændte straffespark søndag aften blev i den grad symptomatisk for Jørgensens VM. Han forsøgte, hvad han kunne, men fik aldrig greb om tingene. En af dem, der står værre nu, end han gjorde før VM.

  • Karakter: 4

Fischer har ikke fået den mængde spilletid, man måske kunne håbe på efter hans halvsæson i FCK. Han har stået i skyggen af både Sisto og Braithwaite, men han var både vågen og udfordrende i den halve time, han fik mod Frankrig.

  • Karakter: 00

Han var udset som nøglespiller af Åge Hareide, men sådan blev det ikke. Sisto havde store problemer i alle tre gruppekampe, og var derfor sat helt af mod Kroatien. Han skal hjem og tænke.

  • Karakter: 7

Landstræneren viste sig i den grad fra sin kyniske og pragmatiske side under VM. Var det for meget? Måske. Men da det gjaldt mod Kroatien formåede Hareide også at åbne lidt for posen.

Lukas Lerager, Michael Krohn-Dehli og Kasper Dolberg er udenfor bedømmelse, da de har spillet under en halv time ved VM. Jannik Vestergaard, Frederik Rønnow og Jonas Lössl fik ikke spilletid.