Hvad gør man, hvis man finder ud af, at et stykke legetøj laver upassende lyde?

Man deler det da på det sociale medie Facebook. Eller det gjorde walisiske Gail Turley i et letteret vredt opslag. i weekenden.

'Undskyld mig, men det her lyder IKKE som en rigtig baby. Vær sød at lyt og del. Jeg købte denne til min to-årige til jul og jeg ville personligt aldrig give sådan en her til et barn. Ville børnene mon begynde at efterligne lyden? Jeg frygter det. Det lyder slet ikke som en ægte baby. Det lyder som noget andet,' skrev den 33-årige kvinde i opslaget.

Gail Turley har delt endnu en video søndag, fordi hun stadig ikke er kommet sig over den stødende dukkes lyde, som hun i første omgang havde købt til sin to år gamle datter Kayla.

Og hun er ikke den eneste, der mener, at dukken laver upassende lyde.

'Jeg trykkede på videoen, og min bedstemor troede, at jeg så porno. Det er upassende for børn, selvom de ikke ved, hvad sex er. De vil kopiere og kunne skabe problemer for forældre, hvis de gør det,' skriver en Leah Marie Price på opslaget.