En video af en svensk betjent med sving i hofterne under Pride Festival i Stockholm bliver lige nu delt og liket på livet løs på sociale medier.

I weekenden blev nordens største pride festival afholdt i Stockholm. Og mens bassen buldrede afsted, havde særligt én person svært ved at holde fødderne i ro. En svensk politimand, der ifølge Aftonbladet hedder Erik, rystede både skuldre og bagdel sammen med pridens deltagere, hvilket udløste klapsalver og jubelscener hos de mange tilskuere.

Og nu har det så også efterfølgende udløst jubel på internettet, hvor videoen af den glade dansende politibetjent spreder glæde i både Sverige og udlandet.

Det er ikke første gang, at den storsmilende betjent viser sine vilde dansetrin. Under prideoptoget i 2014 fik borgerne i Stockholm også lidt ekstra for deres skattekroner, og også dengang blev en video af den dansende betjent delt vidt og bredt på sociale medier. Mon der er startet en ny tradition?

Den svenske politimand er ikke den eneste fra ordensmagten, der har rytme i kroppen. Se også videon herunder, hvor en amerikansk betjent giver den gas i sin patruljevogn