En video af en lille, nyfødt pige, der i fulde drag nyder en omgang hovedbundsmassage, har taget internettet med storm. Millioner af mennesker har allerede set den søde video, der kun er få dage gammel.

Da amerikanske Taveon Glenn lørdag aften lagde en to og et halvt minutter langt videoklip på Facebook, var det egentlig blot meningen, at familie og venner skulle se med.

Videoen er optaget kort tid efter, at hans kæreste fødte deres lille datter, Amira, og den stolte førstegangsfar følte for at delagtiggøre sine Facebookvenner i den lykkelige stund, med en video af den lille guldklump.

Han optog derfor videoen, som kan ses herunder, hvor lille Amira - hvis navn betyder 'prinsesse' på hebraisk - får vasket og redt sit hår. Og det er i den grad noget, som den kun få dage gamle baby, nyder til fulde.

I skrivende stund er videoen blevet set næsten 25 millioner gange, med mere end 200.000 likes, 63.000 tusind kommentarer og næsten 360.000 delinger til følge.

Den store popularitet er i høj grad kommet bag på faren, fortæller han til det amerikanske medie Huffington Post.

»Jeg tænkte bare, at det var en sød video, som jeg kunne vise til venner og familie,« fortæller Taveon Glenn.