Nogle går op i det, andre gør ikke.

Antallet af ens venner.

Nu påstår en ny undersøgelse, at antallet af en persons venner topper, når man rammer 25 år. Derefter begynder det at falde.

Det skriver britiske The Independent.

Undersøgelsen er baseret på, hvor mange personer man taler med over telefon. Så 'venner' på Facebook, som man aldrig snakker med på den ene eller anden måde tæller ikke i denne undersøgelses resultater.

Selv om at venner ifølge den lidt brede, 'hvem ringer du til/modtager du opkald fra'-definition, ved et uheld kan komme til at omfatte dit lokale pizzaria, så mener forskerne bag studiet, at deres resultater er valide, da de passer med tidligere lignende undersøgelser. Her forskede man i ansigt til ansigt møder.

Ifølge forskerne, så er den gennemsnitlige 25-årige mand i kontakt med 19 forskellige om måneden. Den gennemsnitlige kvinde er i kontakt med 17,5 forskellige personer om måneden i snit.

Når mænd og kvinder rammer de 80 år, så er kvinder i kontakt med otte personer om måneden i gennemsnit og mænd seks.

Forklaringen skulle være, at folk bruger mere tid på møde nye mennesker og først senere, så finder man de tætte venner. Unge mennesker bliver sammenlignet med en person, der shopper.

'Individet udforsker mulighederne (både for venskaber, men også seksuelle partnere), før de endeligt vælger en løsning, som anses for at være optimal eller mest værdifuld,' lyder det i undersøgelsen.