Foto: Lucinda Sowards

Du kan måske huske det, fra da du selv var barn. Den der ærgerlige følelse af, at man var kommet til at lade vandet en smule i sine bukser.

Fredag skete det for seksårige Valerie Sowards fra Utah i USA, mens hun var i skole. Efter hendes lille uheld blev hendes forældre, Connie og Ben, kontaktet af skolen og bedt om at komme forbi og hente hende, skriver Buzzfeed.

Connie havde taget telefonen og fortalte Ben om, hvad der var sket. Han synes, det var synd for hende, fortæller han til det amerikanske medie, og derfor besluttede han sig for at ydmyge sig selv.

ikkkk

Inden han hentede sin datter, sprøjtede han derfor noget vand på sine egne bukser, så det så ud som om, han selv havde haft et lignende uheld.

Derefter troppede han på på skolens kontor, hvor han bad om at låne datterens skoletaske, så han kunne dække for sig eget uheld. Det kunne datteren ikke stå for.

»Hun (Valerie, red.) kiggede på mig med den største vantro. Hun grinede af det. Det var så sjovt,« siger Ben Sowards til Buzzfeed.

358578965

Uheldet delte Ben Sowards ældste datter Lucinda billeder af på sin Twitter-profil, og siden da har det været en stor medietur, som Utah-familien har været på. Billederne er blevet delt mere end 63.000 gange og liket mere end 256.000 gange på Twitter, mens diverse lokale og landsdækkende tv-stationer ligeledes har dækket historien.

Opmærksomheden er dog ikke den største lykke for familien. Ben og Connie Sowards adopterede mandag fire børn fra et børnehjem i Utah, hvilket bringer parrets samlede antal børn op på 11.

SMS

Hitter på Facebook