Gennem adskillige dage havde en blot syv-årig dreng en voldsom ørepine. Lægerne var målløse, da de opdagede årsagen til smerterne.

Smerterne og kløen i øret var så intense, at en lille dreng ikke kunne sove igennem 10 lange dage. Til sidst beklagede Mehmet Elmaz sig så meget, at faderen tog sin sønnen til hospitalet, så lægerne kunne se på ham.

Og det skulle vise sig at være en god idé, fortæller nyhedsbureauet CEN, ifølge Daily Mail.

Da lægerne undersøgte den lille drengs øregang, stod det lysende klart, hvad smerterne kom af. Da ørespecialisten Cagri Derici via et otoscop kiggede ind i drengens øre, kunne han nemlig 'ikke tro' sine egne øjne.

De chokerede læger kunne med en pincet derefter hive adskillige maddiker ud af øret. Hele 13 vridende maddiker blev der trukket ud drengens øre. En 14. maddike havde imidlertid gravet sig så dybt ind i drengens øre, at der måtte en operation til, før lægerne kunne fjerne den.

Drengens far har efterfølgende fortalt, hvordan drengen konstant kradsede sig i øret og beklagede sig over smerterne.

»Jeg spurgte ham, hvad der var i vejen, og han svarede, at hans øre kløede og at der var noget, som bevægede sig derinde. Jeg undersøgte hans øre, men kunne ikke se noget. Den næste dag fortalte han. at det gjorde ondt og kløede endnu mere. Han gik konstant rundt og holdt sig på øret, så til sidst tog vi ham på hospitalet,« fortæller faderen

Lægerne er nu ved at undsøge, hvordan maddikerne kunne komme ind i drengens øre.