De fleste mennesker kan blive enige om, at verden ville være et frygteligt sted uden bacon.

Men de færreste reagerer som denne lille fyr, når de får de sprøde skiver i munden – selvom der nok skal være nogen derude et sted.

I en video lagt på Facebook af hans mor Melissa Beach, ser man 18 måneder gamle Easton Beach smage bacon for første gang. Og det går ikke stille for sig.

Mellem bidderne og de tilfredse udbrud når han både at skrige ’bacon’ flere gange og nyde et stille øjeblik med lukkede øjne og et fast greb om sin himmelske bid svin.

Se den sjove video herover.