Den kræftsyge lærer, Ben Ellis, fra Nashville, Tennessee blev overrasket, da 400 af hans elever troppede op foran hans hus. De ville vise, hvor meget, de holdt af ham og begav sig ud i en rørende sang.

400 elever, der synger 'Holy Spirit You Are Welcome Here'. Det var det rørende øjeblik, en kræftsyg lærer fra Nashville kunne opleve. Han underviser i latin på Christ Presbyterian Academy, og alle skolens elever valgte at køre til hans hus for at synge for ham.

Det skriver The Telegraph.

Videoen af det rørende øjeblik er blevet delt på Facebook af sangeren Tim McGraw, der har fået den tilsendt af en ven. Som kommentar til den skriver han: 'Vores tanker og bønner er hos ham og hans familie. Så skønt og venligt'.

Videoen er på tre dage blevet set 23 millioner gange og delt knap 443.000 gange. En af forældrene har skrevet på Facebook:

'Vores børn går på skolen, og mit barn i gymnasiet elsker Mr. Ellis. Han var hendes lærer i latin i to år. Vi elsker ham allesammen, og også hans fantastiske familie. Børnene gav ham noget af det kærlighed tilbage, han har givet dem.'