Ny amerikansk forskning viser, at intelligente mennesker kan flest bandeord. Det gør op med fordommen om, at brugen af eder er forbundet med en lavere uddannelse.
Egon Olsen fyrede en masse af dem af. Makkerne Benny og Kjeld blev ofte kaldt for hundehoveder, hængerøve, fæhoveder og skidesprællere i længere monologer i Olsen Banden-filmene. Og selv om det nok er de færreste, der bruger lige de ord til hverdag, er det ikke nødvendigvis dårligt at kende til en række af sprogets mindre velsete gloser.
De kan nemlig være tegn på intelligens. Det viser en ny amerikansk undersøgelse, hvor to forskere fra Marist College og Massachusetts College of Liberal Arts har undersøgt 60 personer med forskellig baggrund.
Forskerne nåede frem til, at mennesker, der kan mange bandeord, generelt har et større ordforråd end de, som ikke har lige så mange eder på lager. Det er altså kloge mennesker, der er bedst til at bande. Og det gør op med tanken om, at det er de dumme, som bander.
»Der er en generel forestilling om, at bandeord er havnearbejdersprog, og at det er uintelligente mennesker, som bander mest,« siger Marianne Rathje, der er sprogforsker ved Syddansk Universitet.
En gammel myte
De fleste opdrager deres børn til, at de ikke skal bruge bandeord, og folk synes generelt, at det er forkert at bruge bandeord. Det stammer tilbage fra dengang, da kristendommen spillede en langt større rolle i samfundet, fortæller sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup.
»Dengang antog man det at bande for at være noget rigtig skidt. De religiøse bandeord som »for fanden« og »for satan« betød ulykke, og det sidder altså stadig i vores samfund.«
Og fordommen, om at bandeord ikke bruges af kloge mennesker, kom også til på samme tid.
»De, der bander, overskrider jo en samfundsregel om, at det må vi ikke. Man kan hurtigt køre den argumentation videre og sige, at de så nok er lidt dumme, når de ikke kan forstå, at de skal lade være,« siger han.
Michael Ejstrup kalder det en gammel myte, som stadig findes. For eksempel er han sikker på, at de fleste vil tro, at en lavt uddannet mand bander langt mere end en højtudannet kvinde.
»Og det er der ikke nogen, der har svaret på. Faktisk viser den amerikanske undersøgelse det modsatte, men sådan er forestillingen om bandeord,« siger han.
Ikke så slemt
I dag er der stor forskel på, hvor skidt danskerne egentlig synes, at det er at bande. Unge har slet ikke en lige så negativ holdning til det, som ældre har.
»Spørger man ældre mennesker, synes de fleste, at bandeord ikke bør være en del af sproget, mens unge ikke tænker lige så meget over det. Det kan tyde på, at der er en holdningsændring på vej. Men man skal også tage højde for, at de unge er et andet sted i deres liv. De har ikke ansvar for børn eller er på arbejdsmarkedet,« fortæller Marianne Rathje.
Men der er også noget andet, der peger på, at de unge ikke synes, bandeord er så slemme.
»Når man spørger unge, hvilke grimme ord de kender, vælger de skældsord som »luder« eller »bøsse«. Det kan man tage som et tegn på, at de unge ikke synes, der er så meget kraft i bandeord som generationerne før dem,« siger hun.
Det er ikke muligt at finde frem til, om vi i dag bander mere, end man gjorde før i tiden. Men ifølge Marianne Rathje er der langt flere bandeord i medierne. Det er både i radio og TV – og i børne-TV, hvor der i dag er fem gange så mange bandeord i udsendelserne som i 1980erne. Hun tror ikke nødvendigvis, at det er forklaringen på, at unge har et mere afslappet forhold til bandeord end ældre.
»Jeg tror mere, det er en generel kulturændring. Der er en bølge, som har ændret vores værdier, hvor man nu gerne må svare igen og sige sin mening, og det gælder også for brug af bandeord.«
Fuck eller for søren
Der er stor forskel på, hvilke bandeord unge og ældre benytter sig af. Religiøse bandeord, som »for søren« og »Gud« bruges mest af ældre, mens unge bruger ord som »fuck« eller »skide«.
Opfattelsen af, hvad der er et bandeord, er også forskellig. Nogle sprogforskere karakteriserer for eksempel ikke længere »sgu« som et ord, der hører til i kategorien. Stort set alle ældre ser dog stadig »sgu« som et bandeord, mens kun halvdelen af de unge gør det. Så det er stadig et bandeord for almindelige danske sprogbrugere, mener Marianne Rathje.
Og de fleste eder har det faktisk med at hænge fast.
»Bandeord er stædige. Selv om mange andre ord har ændret sig, så bliver bandeordene i vores sprog,« siger Michael Ejstrup.
