31-årige Matthew DeRemer fra Florida, USA nåede aldrig at opleve dagens lys i kalenderåret 2016. På tragisk vis blev han dræbt nytårsnat af en spritbilist, mens han kørte på sin motorcykel. Forinden skrev han dog sine sidste ord. De lever nu videre på nettet.

Som mange har for vane at gøre, skrev Matthew DeRemer et nytårsopdatering på Facebook. Her delte han ud af sine erfaringer fra året der gik, for sine tab og for sine sejre. Som en facebook-bruger skrev, så slutter Matthew DeRemer af med at skrive sine egne mindeord, og selvom Matthew DeRemer nu er borte, så har hans opdatering rørt mange mennesker. Opdateringen lever nu videre på nettet, hvor den er blevet delt og liket næsten 50.000 gange tilsammen.

Det britiske medie Mirror skriver, at den tidligere soldat i det amerikanske søværn blev dræbt i Largo, Florida, da han en spritbilist ramte ham, mens han kørte på sin motorcykel. Efter militæret arbejdede Matthew DeRemer som kirurgisk teknolog.

I Matthews opdatering står der:

»Sidste dag i 2015!!! Jeg skal bruge tiden på at tænke alt det, som jeg har lavet i dette år igennem. Jeg har mistet, jeg har fået, familien er tættere og mere hårdfør end nogensinde før, jeg har tabt kære og fundet nye venner.

Jeg har tit været at finde på mine knæ i timelange bønner, og andre gange har jeg ledt en gruppe af mennesker i deres bønner. Min tro, som jeg elsker at dele, slår hver dag mine øjne op for at mennesker, liv og omstændigheder med tiden kan forandres til det bedre.

Jeg kigger tilbage på de udfordringer i 2015, som jeg har overvundet og delt med andre. Jeg kan nu endnu en gang sige: Tak og så kan 2016 bare komme an, der er meget arbejde forude.

Jeg ved ikke, hvor jeg ender i aften, men jeg ved, at der hvor jeg ender, er der hvor, det er forudbestemt, jeg skal være«.

Specielt den sidste sætning har rørt folk dybt, og facebook-brugere har været inde og kommentere på mattews DeRemers opslag. også selvom de ikke kender ham.

En kvinde skrev: »Sikke et smukt sidste opslag«, mens en mand tilføjede: »Bror, jeg kender dig ikke, men jeg læste dit opslag i går nat. Du skrev dybest set dine egne mindeord. Dette sidste opslag, du har lavet, er sørgeligt. Hvis jeg skal være ærlig, så fældede jeg et par tårer«.