Internettet er et forunderligt sted.

Og et af de mest underholdende steder at spendere sit tidsfordriv er på hjemmesiden Reddit, hvor folk deler billeder af mere eller mindre komiske ting.

Et af de billeder, der har fået mest opmærksomhed de seneste dage, kommer fra brugeren 'Waffle_Twat', der mandag delte et billede af sin mors indkøb af nye puder.

Det er et af de tilfælde, hvor det ser harmløst ud, hvis du ser det med det blotte øje eller bare scroller forbi på din computerskærm. Men kig lige et sekund mere på billedet.

Du har muligvis gættet det. Ellers får du den lige her med zoom:

Foto: Reddit/Waffle_Twat
Vis mere

Hvad der lige umiddelbart ligner et simpelt blomstermønster, skjuler på en hemmelighed, der snarere trækker tankerne syd for bæltestedet.

Er det tilsigtet? Det tyder det på. Puden kan blandt andet købes på hjemmesiden lookhuman.com, hvor den går under navnet 'Blomstrende penis-mønstret pude'.

Foruden opmærksomhed fra en række større medier som The Sun og Mirror, har billedet fået mere end 36.000 stemmer på Reddit samt et par sjove kommentarer med på vejen.

'Jeg kunne ikke regne den ud. Så gik det op for mig, at jeg havde stirret på en række penisser i fem minutter,' skriver en bruger blandet andet til billedet.