Hvis man er en kendt eller offentlig person, kan man risikere at skulle lægge øre og ikke mindst Facebook-væg til en del kommentarer fra mere eller mindre tilfredse fans eller folk, der bare ikke kan lide en, eller det man gør.

Det må De Nattergale-medlemmet Uffe Rørbæk Madsen sande. Han er nemlig blevet udsat for en grov tilsvining på Facebook af en person, som mente, at Uffe Rørbæk Madsen skulle have en holdning til muslimsk indvandring i Danmark.

'Uhadada, hvor er det dog dæjlig' med alt denne muhamedanske kulturberigelse! ..... Ikke sandt, Uffe Rørbæk Madsen'.

Sådan skriver en person i et opslag, hvor vedkommende også tagger Uffe Rørbæk Madsen.

De Nattergale-medlemmet vælger herefter at svare personen, men det får blot det hele til at eskalere i en så voldsom grad, at Uffe Rørbæk Madsen bliver kaldt 'landsforræder' og 'lede svin', mens også resten af De Nattergale bliver kaldt for 'tumper'.

Du kan se et billede af opslaget herunder. Artiklen fortsætter under billedet.

Her er et billede af samtalen, som fandt sted på Uffe Rørbæk Madsens Facebook-side.
Her er et billede af samtalen, som fandt sted på Uffe Rørbæk Madsens Facebook-side. Foto: Facebook
Vis mere

Uffe Rørbæk Madsen er naturligt ikke glad for opslaget, men det er mere måden at kommunikere på, på Facebook, som han mener, er et problem, end det, at han selv bliver kaldt diverse grimme ting.

I et opslag på Facebook beskriver Uffe Rørbæk Madsen opslaget, som han viser et billede af i fuld form.

Du kan se Uffe Rørbæk Madsens eget opslag, hvor han har valgt at anonymisere personens navn og billede, om sagen herunder.

Efterfølgende har Uffe Rørbæk Madsen valgt at anmelde opslaget til Facebook, og her kommer den største overraskelse. For Facebook har nemlig ikke et problem med personen, som tilsviner Uffe Rørbæk Madsen. Og de ønsker ikke at skride ind.

Og det kan komikeren ikke forstå. I sit Facebook-opslag om hele episoden skriver han:

'Jeg anmeldte kommunikationen til Facebook, da jeg følte den grænseoverskridende, men fik tilbagemeldingen, at denne kommunikation lå inden for deres "Fællesskabsregler"???'

Læs også: Slap af, det er Facebook

Og så lægger Uffe Rørbæk Madsen op til, at han vil høre Facebook-vennerne og følgernes mening.

Hvad mener du? Er kommunikationen på Facebook blevet for hård?