En sørgende mor fik den smukkeste idé til, hvordan hun altid kunne have sin afdøde datter med til familiens store begivenheder og stille hverdag. Nu har hendes idé spredt sig til hele verden og er med til at støtte velgørenhed.

Britiske Louise White var sikker på, at barnet i hendes mave ville blive en pige. Hun havde allerede fået navnet Beatrix, og sparkedragten med teksten ’Jeg elsker min mor’, som hendes to sønner også havde haft på lige efter fødslen, var blevet pakket ned i weekendtasken, som allerede stod klar til at komme med på hospitalet, skriver Mirror.

Men fire uger inden termin blev hendes mave stenhård.

Det værkede i den ene side af den 31-årige mors krop, og hun blev i al hast kørt til hospitalet i Colhester, hvor fosteret blev scannet.

Her kunne den vordende mor se sin babys lemmer. To arme, to ben. Og et hjerte, der ikke længere slog.

Men lægerne kunne også se, at Louise White skulle hasteopereres for indre blødninger, hvis hun skulle overleve.

Artiklen fortsætter under billedet.

Louise White med Bumble Bea.
Louise White med Bumble Bea.
Vis mere

Da hun kom til sig selv efter operationen, var der gået 24 timer, og hun var for afkræftet til at se sin dødfødte datter, men næste morgen blev hun kørt til et andet afsnit, hvor hun for første gang mødte Beatrix.

»Hun var smuk,« fortæller Louise White til Mirror.

Beatrix’ læber var blevet blå, men hun havde lange smukke øjenvipper og totter af mørkt hår. Louise White kyssede sine datters kinder og fortalte hende, at hun elskede hende.

Hun læste højt for sin døde datter de næste dage, inden hun endelig måtte tage afsked.

Men Louise White lovede, at hun altid ville have Beatrix med sig.

Og hun holdt sit ord. For da hendes veninde Keeley besøgte hende et par uger senere, havde hun en lille strikket brumbasse med, som Louise White kaldte Bumble Bea – en reference til det engelske ord for brumbasse og datterens navn Beatrix.

Hun havde humlebien med sig overalt. Til Tour de France-start i Yorkshire. På ferier og familieture i lokalområdet.

Da Louise White så de mange billeder, hvor hendes afdøde datter var på tur med familien i skikkelse af den lille strikkede bi, fik hun en god idé.

Hun indkøbte en masse af de stribede bamser, som hun solgte på nettet med en opfordring om, at køberne skulle tage billeder af den lille Bumble Bea, mens den fik en masse oplevelser rundt omkring i verden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bumble Bea besøger en park i Michigan.
Bumble Bea besøger en park i Michigan.
Vis mere

Samtidig donerede hun overskuddet af salget organisationen 'Count the Kicks', der har til formål at oplyse kommende mødre under graviditeten.

Snart strømmede billederne ind, og Louise White kunne smile over, hvordan hendes lille Bea fik besøgt bl.a. New York, Sydney, Michigan, Chicago, Wales, London og Spanien, hvor hun endda fik sin første drink, idet en køber havde taget et billede af humlebien, der blev sat helt hen til sugerøret.

En måned senere blev Louise White gravid igen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bumble Bea ser rugby i Leeds.
Bumble Bea ser rugby i Leeds.
Vis mere

Og på trods af, at hun havde været på p-piller og risikoen for en spontan abort var stor, fødte hun en perfekt lille pige ved kejsersnit.

Under operationen lyttede hun til ’Here comes the sun’ på sin iPod – en sang, de havde spillet under Beatrix’ begravelse – og knugede den lille humlebi i sin hånd.

”Jeg hviskede: ’Tak Bea’,” siger Louise White, der sendte sin første datter en kærlig tanke, da hun hørte nyfødte Evangeline skrige, idet hun kom til verden, sund og rask.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bumble Bea besøger operahuset i Sydney.
Bumble Bea besøger operahuset i Sydney.
Vis mere

»Tag dig godt af hende, Beatrix’,« husker Louise White, hun hviskede, da datteren blev lagt på sin moders bryst.

I dag er det et år siden, Evangeline kom til verden, men hendes mor har stadig ikke glemt den datter, der døde inden fødslen, og hun er stadig med på familiens fotos i skikkelse af den lille strikkede brumbasse.

Bumble Bea oplever storbyen New York.
Bumble Bea oplever storbyen New York.
Vis mere