En lille baby smeltede for nylig hjerter verden over, da hun sammen med sin mor postede et rørende brev til den læge, der foreslog hendes forældre at abortere hende.

Courtney Baker førte pennen i brevet, der hurtigt gik viralt, da hun lagde et billede på Facebook, hvor hendes 15 måneder gamle datter Emersyn Faith holder brevet til lægen.

»Jeg kom til dig i den sværeste tid i mit liv. Jeg var skræmt, angst og i dyb fortvivlelse. Jeg kendte ikke min babys udsigter, og det var det, jeg desperat havde brug for at høre fra dig. Men i stedet for søtte og opmuntring foreslog du, at vi afbrød graviditeten. Jeg fortalte dig hendes navn, og du spurgte os igen, om vi forstod, hvor lav en livskvalitet vi ville få med et barn med Downs Syndrom. Du foreslog, at vi genovervejede vores beslutning om at fortsætte graviditeten.«

Sådan skriver Courtney Baker i det rørende åbent brev til lægen, der efter moderen eget udsagn forsøgte at tale hende fra at få datteren, som han kunne se, ville blive født med Downs Syndrom.

Artiklen fortsætter under billedet.

Men Courtney Baker trodsede lægens velmenende råd og blev mor til Emersyn Faith, som i dag er 15 måneder gammel, sund og glad på trods af sin diagnose.

Den stolte mor indleder brevet med en anekdote om en anden mor i en lignende situation, som hun ville ønske, hun selv kunne have oplevet. Og det er bl.a. den, der rører de tusindvis af internetbrugeres hjerter:

»En veninde fortalte mig for nylig om sin fødselslæge, som efter ultralydsscanningen havde sagt: ’Han er perfekt’. Da hendes søn var blevet født, opsøgte hun den samme læge igen. Han kiggede på den lille dreng og sagde: ’Jeg sagde det jo. Han er perfekt’. Hendes historie rørte knuste mig. Selvom jeg var lykkelig for min venindes oplevelse, så fyldte det mig med en smerte over, hvad jeg kunne have haft. Jeg ville ønske, du havde været den læge,« skriver hun i det åbne brev til sin læge.

Hun ville ønske, at han havde fortalt hende sandheden; at hendes barn var perfekt, skriver hun og fortsætter:

»Jeg er ikke sur. Jeg er ikke bitter. Jeg er bare trist. Jeg er ked af, at de små bankende hjerter, du ser hver dag, ikke fylder dig med en evig ærefrygt. Jeg er ked af, at de utrolige detaljer og miraklet i de små søde fingre og tæer, lunger, øjne og ører ikke altid får dig til at stoppe op. Jeg er ked af, at du var så meget forkert på den, da du sagde, at et barn med Downs Syndrom ville sænke vores livskvalitet. Og jeg er sønderknust over, at du måske har fortalt det samme til en mor så sent som i dag. Men jeg er mest af alt trist over, at du aldrig får det privilegium at lære min datter Emersyn at kende.«

Courtney Baker og hendes mand har i forvejen to ældre døtre på 11 og 14, og deres lillesøster har både bragt en masse glæde ind i deres liv samt i tusind andres, fortæller hun.

»Hun har givet os større smil, mere glæde og større kys end vi før har kendt til. Hun har åbnet fores øjne for ægte kærlighed og skønhed. Så mine bønner går på, at ingen anden mor skal opleve, hvad jeg har oplevet. At du vil se ægte skønhed og kærlighed i hver eneste ultralydsscanning. Og mine bønner går på, at næste gang du ser en baby med Downs Syndrom gemme sig kærligt i sin moders mave, vil du kigge på den mor og fortælle hendes sandheden: ’Dit barn er helt perfekt.’«

Til The Daily News siger Courtney Baker, at hun ikke havde forventet, at hendes brev ville gå viralt. Hun skrev det bare direkte fra hjertet uden bagtanker, fortæller hun.

Hun ønskede blot, at mødre derude skulle vide, at livet ikke slutter, når man får et barn med Downs Syndrom. Og det skal man huske på, inden man tager beslutningen om abort.

Hun undrer sig også over, at ingen havde fortalt hende, at det også er en glæde at se et barn med diagnosen vokse op. At hendes datter også er klog, at hun godt nok ikke er lige så fysisk udviklet som sine jævnaldrende, men at hun kan sige forskellige ord, taler tegnsprog og f.eks. elsker at give familiens hund godbidder, fordi den reagerer på hende, når hun gør det.

Hun anerkender dog, at ikke alle er lige så heldige.

»Nogen har hjerte- og vejrtrækningsproblemer, og vi er så velsignede, fordi vi ikke oplever noget af det,« siger hun.

Indtil videre har lægen ikke reageret på brevet. Det forventer hun heller ikke, han gør, og hun har med vilje holdt ham anonym for at holde historien positiv.

»Jeg beder for, at han bliver konfronteret med det her, og at han hører mine ord og ser Emmys ansigt, når han ser de skønne babyer på scanningsbillederne.«