Det er ikke alle amerikanere, der er elsker Donald Trump lige højt. En restaurant i New York har fundet en diskret måde at lufte deres knap så positive tanker om én af præsidentens mærkesager.

Den amerikanske journalist Mary Emily O’Hara spiste for nyligt brunch på New York restauranten Kiwiana. Da hun var færdig, lagde hun et billede af regningen på Twitter:

Nederst på regningen stod der nemlig: ’immigranter gør Amerika fantastisk (de har også lavet din mad og serveret for dig i dag)’.

Sådan skriver den new zealandske avis NZ Herald

Ordene kan næsten kun tolkes som et flabet modsvar til præsident Trumps kampagneslogan ’make America great again'. Et modsvar, der nok refererer til det indrejseforbud, den amerikanske præsident for nylig udstedte for syv overvejende muslimske lande.

O’Hara skulle ifølge NZ Herald have fortalt en følger på Twitter, at hun spurgte en af de ansatte på restauranten, hvem der havde fundet på beskeden. Hun fik oplyst, at det var kokkens ide.

Kokken på Kiwiana stammer oprindeligt fra New Zealand.