Billedet af to tilsyneladende glinsende ben har fået sociale medier til at gå amok.

Alt sammen efter en kvinde ved navn Bree lagde billedet ud op Twitter med teksten: 'Når du først kan se det, kan du ikke 'ikke'-se det'.

Billedet har siden affødt en ophedet diskussion om, hvad billedet egentlig viste. Var benene fyldt med olie, lå der noget plastic henover dem, eller skyldtes de 'skinnende' ben noget helt tredje?

Det var dog hverken olie eller plastic, der lå henover de skinnende ben. Det fortæller Hunter Culverhouse, der er kvinden bag billedet over for Inside Edition.

Hunter Culverhouse bekræfter, hvad flere også foreslog, nemlig at benene slet ikke skinnede, men at der blot var hvid maling på dem.

Billedet af de skinnende ben var dog aldrig planlagt, men blev taget efter en hjemmeopgave til en kunstklasse, fortæller Hunter Culverhouse.

»Jeg havde noget hvid maling tilbage på min pensel og tegnede nogle tilfældige streger på mit ben, og det endte som et billede, der komplet forvirrede alle på internettet,« skriver hun i en e-mail til Inside Edition.

Hun postede billedet på Instagram, men uden den store reaktion. Men da hun lagde billedet på Twitter, greb andre Twitter-brugere billedet, og derfra spredte det sig som en steppebrand.