For mange er en stor del af julen det at give gaver til dem. man elsker og holder af.

Det er hvert fald britiske Emma Tappings mantra. I 2015 kom hun i mediernes søgelys, fordi hun havde købt 300 gaver til sin familie heraf 80-85 til hver af sine tre børn. Hun brugte omkring 15.000 kroner på gaverne. Mange mente dog, at hun forkælede sine børn med overfloden af gaver. Det skrev news.com.au i 2015, og nu er hun på banen igen.

Og denne gang med endnu flere gaver. Den 36-årige mor skriver på sin Facebook-profil:

'Endnu et år med at opspare og planlægge. Endnu et år, hvor min familie gør mig stolt hver eneste dag. De fortjener en fantastisk jul. Folk må gerne hade mig, men intet og ingen vil ændre på, hvordan jeg fejrer julen.'

Her kan du se, at hun har endnu flere gaver end det forrige år.

Her ses alle gaverne, som hun har købt i år.
Her ses alle gaverne, som hun har købt i år. Foto: Emma Tapping
Vis mere

Hun siger selv følgende:

»Jeg overdriver helt klart en smule til jul. Der er mange gaver, meget mad, som man bare kan æde, slappe af og have en god dag. Jeg tror, at de fik omkring 85 gaver hver sidste år. I år får de omkring 96 hver, så de får lidt mere,« siger hun ifølge det australske medie i år.

Her kan du se gavehøsten fra sidste år.

I den forbindelse sagde hun:

»Mine børn kan godt skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. De sætter pris på det, jeg giver dem, og de bliver ikke forkælet hele året rundt, og vi tager ikke på dyre rejser. Hvis de ødelægger noget, eksempelvis deres telefon, så må de spare penge op, hvis de vil have en ny.«

Hun har også fortalt, at hun ikke er specielt rig, men at hun starter allerede med at købe gaver fra januar af. Derfra kan hun benytte sig af alle tilbuddene, som kommer inden, julen har ramt landet.