Da en ung kvinde valgte at sende et frækt billede af sig selv til sin kæreste, havde hun nok ikke regnet med, at hun samtidig ville komme til at afsløre, at hun var ham utro.

Men det var intet mindre end det, der angiveligt skete, da Jackie - som historien ikke identificerer nærmere - besluttede sig for at tage et billede af sig selv iført bh og nederdel, efter hun var ankommet til hotellet i den amerikanske by Atlanta, hvor hun skulle overnatte i forbindelse med en forretningsrejse.

'Hej baby. Jeg er endelig ankommet til hotellet og skal til at tage et bad. Undskyld, mit fly var lidt forsinket,' skrev hun i en sms-besked til sin kæreste Liam, før hun sendte billedet af sig selv.

Foto: Reddit
Vis mere

Billedet fik Liam til at bede hende om at fortsætte med at tage tøjet af. Og det på det næste billede, stod hun kun iført nederdelen.

Men det var ikke hendes lettere, blottede bryst, der tog Liams opmærksomhed.

Det gjorde derimod den kuffert, der havde sneget sig med ind på billedet i venstre hjørne. Kufferten var nemlig ikke Jackies.

'Vent lige. Er du alene?,' spurgte Liam, før Jackie sendte endnu et billede af sig selv.

Denne gang kun iført små trusser.

Foto: Reddit
Vis mere

'Selvfølgelig. Jeg kender ikke nogen i Atlanta,' svarede hun.

'Åh, ok. Hvad er det nu, dit værelsesnummer er?,' spurgte Liam.

'1422. Men nu ikke det her igen. Bare ring til mit værelsesnummer, hvis du ikke tror mig,' skrev hun.

Foto: Reddit
Vis mere

Men derfra går alt galt.

For da Liam efterfølgende ringede til hotellet, kunne de ikke finde frem til nogen Jackie. Det fik Liam til at spørge, om Jackies chef - Tom - var på hotellet. Det var ham. På værelse 1422.

'Jeg kan ikke tro, at du troede, jeg ville være så dum. At arrangere en tur med din fucking chef og lade som om, du tager alene af sted. Jeg vidste, der foregik noget mellem jer,' skrev Liam til Jackie.

Foto: Reddit
Vis mere

Derefter afslørede han, at det var kufferten på billedet, der havde fældet hende.

'Jeg ved, det ikke er din, så du kan lige så godt lade være med at benægte det,' skrev han og sluttede:

'Alle dine ting venter på dig udenfor i skraldeposer, når du kommer tilbage. Hav det sjov med at kneppe med Tom. Fuck dig.'

Foto: Reddit
Vis mere

Beskederne er siden blevet delt igen og igen, efter screendumps af samtalen er blevet delt på Reddit. Historien melder dog ikke mere om hverken Jackie eller Liams identiteter - eller hvornår det skulle være foregået.

Det vides heller ikke, hvad Jackie svarede - og hvad der skete, da hun kom tilbage fra Atlanta.