Internettet er nærmest en uudtømmelig ressource, når det kommer til muligheder og viden. Men det er stort set også uudtømmeligt, når det kommer til sjove, vanvittige og direkte åndssvage ting.

En ny søgemaskine, som for nyligt har set dagens lys, falder nok under en af de sidstnævnte kategorier.

Det drejer sig om en søgemaskine ved navn Mystery Search. Og den giver den traditionelle søgeoplevelse et noget alternativt twist.

Det skriver det britiske medie The Independent.

Twistet består i, at man faktisk ikke får det søgeresultat, man søger på. Som den britiske avis beskriver det, så er det en slags Google-søgningens 'russisk roulette'.

Man får nemlig det søgeresultat, som den forrige person, der søgte på Mystery Search, søgte på.

Sagt med andre ord, så er det helt tilfældigt, hvad man får frem af søgeresultat i søgemaskinen, der er drevet af Googles søgemaskine.

Ved en søgning på 'Helle Thorning-Schmidt' fik vi på BT eksempelvis søgeresultatet 'deathtothepresidency com'.

Helle Thorning-Schmidt.
Helle Thorning-Schmidt. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Ved en søgning på 'Lars Løkke Rasmussen' fik vi resultatet 'I love you please love me'.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Og ved en søgning på 'Dronning Margrethe' fik vi 'I hate you you pizza dawg'.

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Men det er ikke lig med, at man ved nok en søgning på et af de tre navne ville få et lignende resultat.

Mystery Search er altså intet mindre end helt tilfældigt, men også ganske anderledes underholdning på nettet.