Har du undret dig over, hvad den lille lomme på dine jeans er lavet til? Så er du ikke den eneste.

Den mærkelige ekstralomme er for lille til mønter og de færreste smartphones kan klemmes derned. Så de færreste bruger lommen, og endnu færre aner, hvad den egentlig er tænkt at skulle bruges til. Nu giver jeans-eksperter dig endelig svaret på foraet Quora, fortæller Independent.

Brugeren Renata Janoskova citerer i et svar det ikoniske amerikanske jeans-mærke Levi Strauss, som skulle mændene være bag den lille rektangulære lomme.

»Tilbage i 1800-tallet plejede cowboys at have deres lommeur i en kæde og opbevare det i deres vest. For at undgå, at urene blev ved med at gå i stykker, introducerede Levi's den lille lomme, hvor de kunne opbevare deres ur,« skriver hun.

Så ved du det. Noget helt andet er så, hvad vi kan bruge lommen til i dag - og om tiden måske ikke er løbet fra den, da det trods alt er de færreste, som går med gammeldags lommeure i dag.