De fleste husker nok mysteriet om den blå kjole, men nu er endnu et netmysterium dukket op på internettet.

For få dage siden lade Twitter-brugeren Kaylan Holmes et billede af sig selv, hendes tvillingesøster og hendes mor på Twitter, og det affødte en opmærksomhed, som den unge kvinde formentlig ikke havde regnet med.

For nok har man før set et billede af en mor og hendes to døtre, men da de tre kvinder på billedet er nærmest identiske, er billedet gået viralt, og internettet er gået i selvsving med spørgsmålet: Hvem er moderen?

Tirsdag morgen er billedet blevet delt knap 18.000 gange på Twitter og har fået næsten 29.000 likes, mens den unge kvinde har modtaget tusinder af tweets med spørgsmålet om, hvem der er hvem på billedet.

Den unge Kaylan Holmes kunne dog selv løfte sløret for alles spørgsmål.