Det er ikke mange dage siden, hvor en masse mennesker forsøgte at få sig et selfie med en babydelfin på en strand i Argentina.

Og selv om de mange mennesker, der ville have taget et billede med delfinen, blev kritiseret voldsomt i dagene efter på de sociale medier, så har det imidlertid ikke afholdt en mand fra Florida i at gøre akkurat det samme - bare med en haj.

I en video, der florerer på Facebook, kan man se en mand hive en strandet haj op af havet, hvorefter han holder den nede i sandet på en strand i Florida, så den ikke er i stand til at bevæge sig, og han dermed kan få et  billede med det lille dyr.

Hajen tilbringer over et minut i kløerne på den ukendte mand, der poserer glædeligt foran de mange tilstedeværende, som ivrigt knipser løs på deres smartphones og kameraer, så de kan forevige øjeblikket.

Efterfølgende bliver hajen sluppet løs igen, men efter at have tilbragt så lang tid væk fra sit naturlige habitat, så virker den af gode grunde en smule groggy, da den endelig får vand i gællerne igen.

Set videoen herunder.