Det siges ofte, at det at blive forældre er en af de mest givende oplevelser i livet. For australske Brendan Andrews gav det dog noget mere, end han havde regnet med, da han første gang skulle skifte sin lille datters ble.

Det var lykkedes Brendan Andrews at slippe udenom at hjælpe til med bleskift de første tre måneder, efter hans datter Olive kom til verden.

Det skriver Life Daily.

Men da hans kone til sidst begyndte at lægge mærke til, at han hele tiden forsvandt, når det var ved at være skiftetid, fandt hun videokameraet frem for at forevige hans første bleskift.

Fyldt med selvtillid gik Brendan i gang med opgaven - indtil han begyndte at knappe datterens tøj op for at få adgang til bleen. Stort set med det samme, hans næse opfangede lugten derfra, var han ved at gå omkuld med opkastfornemmelser.

»Jeg kan ikke, det er ulækkert,« udbryder han.

»Du kan godt klare det,« griner hans kone.

Brendan gav det flere forsøg, og tog endda også sin trøje op over næsen for at skærme mod lugten. Men i det samme, han fik øje på det, der ventede på ham i bleen, måtte han give op.

Efter godt to minutter kamp måtte han forlade lokalet, og hans kone måtte igen overtage bleskiftet.

Du kan se det sjove klip i videoen øverst i artiklen.