Scott Walker kunne ikke forstå, hvorfor hans lille datter en dag var utrøstelig og begyndte at blive varm. I et forsøg på at køle den lille pige ned, tog hans kone strømperne af hende. Det, de så på datterens bare tæer, endte med at redde hende.

Amerikanske Scott Walker sad en januardag og spiste frokost med sin familie, da hans datter Molly på fem måneder begyndte at blive gnaven og skrige. Efterhånden som hun skreg, blev hun mere og mere varm.

For at køle den lille pige ned, fjernede Scott Walkers kone - Jess - datterens sokker.

Da forældrene så Mollys bare tæer, fik de et chok. Det skriver Scott Walker i et opslag på Facebook.

Dion Parratt

Et hårstrå havde viklet sig rundt om en af Mollys små tæer og skar igennem hendes hud.

»Heldigvis for Molly har hun en mor med akutte, medicinske superkræfter, der var i stand til at fjerne håret med en pincet og et forstørrelsesglas inden for få minutter,« skriver Scott Walker i opslaget på Facebook, hvor han også har delt et billede af datterens tå, som den så ud 45 minutter efter, håret var blevet fjernet.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Had a small scare this afternoon with Ms. Molly. What happened was new to me, but apparently not totally uncommon, so I...

Posted by Scott Walker on Thursday, January 21, 2016

claire

Kunne være endt meget værre

Selvom håret hurtigt var blevet fjernet, havde håret nået at skære igennem Mollys hud hele vejen rundt om tåen.

»Men det kunne være endt meget værre, hvis det ikke var meget behandlet i tide, eller hvis vi ikke havde kunnet fjerne håret,« skriver Scott Walker.

Det, der skete med Molly, kaldes ifølge Independent Journal et 'hår-tourniquet-syndrom'.

Som regel er det et hår, der har viklet sig rundt om barnets finger eller tå - men det kan også være en tråd fra en strømpe. Det sker sjældent, oftest for små børn under fire månder, men det kan være farligt, hvis det ikke bliver opdaget i tide.

Home, new, cardboard.

Kan føre til infektion eller nekrose

Symptomer på syndromet kan være vedvarende gråd, rødme, hævelse omkring området og feber. I værste fald kan det føre til infektion eller nekrose, der er den medicinske betegnelse for vævsdød.

Læger råder derfor til, at man ofte skifter sit barns tøj og lægger ekstra mærke til deres hænder og fødder, når man giver dem et bad.

Oplevelsen med Molly får nu Scott Walker til at advare andre forældre og gøre dem opmærksom på signalerne.

»Lægen fortalte mig, at man altid skal tjekke tæerne, hvis barnet er utrøsteligt,« skriver han og tilføjer.

»Det, der skete, var nyt for mig, men tilsyneladende ikke helt ualmindeligt, så jeg tænkte, jeg ville dele det med mine medforældre derude.«

influenza

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook