Den tyske ambulancefører Kay Müller blev træt af patienter, der klagede over lang ventetid på akutmodtagelsen. Nu har han delt et ærligt billede, der på brutal vis viser, hvorfor man af og til bliver nødt til at vente lidt længere på at komme til.

Kay Müller er især træt af, at det primært er folk, der ikke har decideret brug for akut behandling, som brokker sig mest.

'Endnu en gang har jeg haft en patient, som klagede over, at han blev nødt til at vente to timer (10 minutter) på skadestuen. Jeg er ret overbevist om, at han godt kan vente et par timer med sin afrevne tånegl eller løbende næse og feber,' skriver han i et Facebook-opslag, hvor han samtidig giver et kig ind bag kulisserne.

Billedet er taget på skadestuen på et israelsk hospital og blev første gang slået op i Facebook-gruppen Meddy Bear, der fungerer som en gruppe, hvor sundhedspersonale over hele verden kan udveksle erfaringer. Og det viser på brutal vis, hvorfor det af og til tager lidt tid for personalet at gøre klar til den næste patient. Billedet viser, hvordan akutmodtagelsen ser ud, når lægerne netop har kæmpet for en patients liv. På billedet ser man et kaotisk lokale, hvor lægeudstyr står hulter til bulter. I midten står en briks og en båre, der er søbet ind i blod, ligesom gulvet også er smurt ind.

Foto: Facebook/Meddy Bear
Vis mere

I Facebook-gruppen Meddy Bear har det i skrivende stund modtaget 72.000 reaktioner og knap 121.500 delinger. Én af dem, der har delt billedet, er den tyske ambulancefører, som selv har modtaget 25.000 reaktioner for sit opslag.

'Dette, mine venner, er, hvordan akutmodtagelsen i virkeligheden ser ud. Du burde være gået til egen læge eller lægevagten med din forkølelse og ikke have bedt om at komme på skadestuen. Jeg er ked af, at jeg er lidt hård, men jeg synes, det er skræmmende, at folk tager det hele for givet.«

I kommentarfeltet bakkes sundhedspersonalet op af kollegaer, der genkender problemet, men også fra patienter, der hylder hylder dem for at gøre opmærksomme på det.

'Jeg ventede i fire timer på skadestuen, fordi jeg havde rykket min ryg af led. Jeg vidste, jeg ville få det bedre. Jeg vidste også, at jeg blev nødt til at vente. Men endelig! Så var det mig næste gang! Men så kom en fyr, tydeligvis direkte fra et værksted og holdt en klud gennemblødt af blod mod kinden. Han slog til skranken for at få deres opmærksomhed, og alt hvad han sagde var: 'Skivesliber mod ansigtet.' Han blev eskorteret ind med det samme uden ventetid. Og jeg vidste, at nu var det ikke længere mig næste gang. Og jeg havde det helt fint med det. Det handler om perspektiv. Til alle jer førstehjælpere, brandmænd, paramedicinere, sygeplejersker, læger og endda rengøringspersonalet, der skal gøre lokalerne klar til den næste patient - tusind tak!,' skriver en Facebook-bruger.