Den kommende brud Emma Ayala skulle - som traditioner byder - på en 'uskyldig' polterabend i Mexico med hendes veninder. Den mexicanske kvinde tog dog udtrykket 'en sidste nat i frihed' lidt for bogstaveligt.

Det skriver Mirror.

Sammen med veninderne fejrede kvinderne det kommende bryllup ved at drikke sig enormt fulde i tequila og feste ved en pool på resortet Playa del Carmen. !Ay Caramba!

Emma Ayala i midten omgivet af mexicanske veninder til polterabend.

Festen tog dog overhånd for Emma Ayala.

Midtvejs i mexicaner-fiestaen glemte den kommende brud alt om sin mand derhjemme og valgte at råkysse med en tilfældig fyr ved poolen.

Emma Ayala fanget i gerningsøjeblikket.
Emma Ayala fanget i gerningsøjeblikket. Foto: Screendump: Twitter
Vis mere

Uskyldigt - håbede hun nok - men hele optrinnet blev 'selvfølgelig' optaget af flere andre poolfestende gæster, og inden hun kunne nå at sige 'Speedy Gonzalez', blev klippet delt som steppebrand på de sociale medier.

Under hashtagget #LadyCoralina blev flere hundrede udgaver af gerningsbilleder og -videoer af den utro kvinde delt.

Klippet nåede naturligvis hele vejen til hendes stakkels kommende mand, Pablo Torres Gandara, og hans familie.

Emma viser stolt sin ring frem.

Brylluppet blev hurtigt aflyst efter det.

Emma Ayala sammen med sin forhenværende kommende mand, Pablo.

Ifølge Mirror var det dog Emma Ayala selv, der lagde brylluppet i graven uden ekstra information.