Af alle måder man kan slå op med sin bedre halvdel på, så er sms-løsningen bare aldrig rigtigt god.

Denne iskolde måde at slå op på blev 30 årige Brenna Clanton fra Austin, Texas, offer for, da hendes forlovede gennem fire måneder valgte at trække stikket, blandt andet fordi de ikke havde noget til fælles.

Det, som han ikke vidste, var, at Brenna Clanton havde købt billetter til en kamp med parrets favorithold Dallas Cowboys, der skulle møde Detroit Lions i den amerikanske fodboldliga NFL. Hun havde også sørget for indlogering via Airbnb. Så den tidligere forlovede gik glip af denne vilde julegave, som havde været dyrtkøbt.

Brenna Clanton havde to muligheder. Enten kunne hun droppe at se kampen eller tage til den. Og for kvinden, der har været Dallas Cowboy-fan hele sit liv, var valget let. Hun tog en god ven under armen og og et skilt, hvor hun måske fik det sidste ord.

'Min forlovede droppede mig i en sms. Han burde have ventet til efter jul.' skrev hun på skiltet.

Til mediet Dallas News fortæller hun:

»Jeg besluttede mig for at gøre lidt grin med det. Det her var måden, jeg kunne få en lille hævn på,« siger hun til Dallas News.

Hun håbede på, at skiltet med teksten '' ville dukke op på stadions storskærm, og så kunne den tidligere forlovede ærgre sig derhjemme.

Det amerikanske fodboldhold Dallas Cowboys tævede i øvrigt Detroit Lions 42-21 2. juledag.