Fredag aften blænder TV 2 op for den 11. sæson af 'Vild med dans', og allerede i første program venter der nogle store tv-øjeblikke.

Hvordan ser det ud, når det socialdemokratiske folketingsmedlem Astrid Krag kaster sig ud i en cha cha cha? Kan Erik Brandt mon holde styr på hæl og tå i sin vals? Og hvem vinder første runde i ægteskabsduellen mellem Silas Holst og Johannes Nymark?

Alt det finder vi ud af fredag aften, når 'Vild med dans' er tilbage på skærmen.

Igen i år har 12 kendte danskere takket ja til at indtage landets største dansegulv, og i det første program går de seks første par på gulvet, mens de resterende seks par først er klar næste fredag.

Aftenens seks dansepar er:


Line Kruse og Michael Olesen - cha cha cha
Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen - vals
Johannes Nymark og Claudia Rex - cha cha cha
Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst - vals
Helge Vammen og Sofie Kruuse - cha cha cha
Erik Brandt og Vivi Siggaard - vals

Herudover danser de resterende seks par en fællesdans, hvor de danser til Medina, som optræder live i studiet med sin aktuelle single 'Giv Slip'.