Udstemte Lars: Det har været tomt og ensomt

Lars Rasmussen var stadig mærket en uge efter at være blevet stemt ud af Vild med Dans

Ugen efter at de måtte forlade Vild med Dans var Lars Rasmussen og Malene Østergaard tilbage i dansestudiet for at se, når de andre ni dansepar stadig kæmper om Vild med Dans-titlen fredag aften.

Men den tidligere EM-guldvinder i håndbold var ikke bleg for at indrømme, at den seneste uge havde været hård at komme igennem.

Vild med dans-tip: Frugtbare kvinder scorer flest point

- Jeg har det stadig ad helvedes til. Det har været en trist og ensom uge. Jeg gik fra at være fuld booket fra kl. 5 til kl. 22, men nu har jeg bare mit radiojob at passe, siger en vemodig Lars Rasmussen.

Han og Malene Østergaard, der danser med i programmet for første gang i år, glæder sig dog til, at de får lov til at danse igen senere på efteråret. Det sker, når de i det ottende program af Vild med Dans skal danse for velgørenhed, og så skal de selvfølgelig på gulvet i finalen.

- Trinene skal selvfølgelig genopfriskes lidt, men vi glæder os, for vi savner det helt vanvittigt, lyder det fra det udstemte par.

På trods af, at de som de første måtte forlade programmet, er parret glade for at være tilbage i studiet for at bakke de resterende ni par på gulvet op.

Min Vild med Dans-krop er en gave, jeg passer på

- Vi håber på det bedste for dem alle. Alle nydansere har noget, de skal rette op på, så det håber jeg, de gør i aften, siger Malene Østergaard.

- Man kommer så tæt på de andre, så jeg har ingen favorit. Jeg støtter dem alle, siger Lars Rasmussen.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her