På trods af en fibersprængning dansede Stephania Potalivo sig til topkarakter med sin makker Morten Kjeldgaard i fredagens 'Vild med dans'-show.

Et af de helt store taleemner før fredagens 'Vild med dans'-show var, om skuespilleren Stephania Potalivo var i stand til at konkurrere på grund af en skade. Det havde været et sandt chok-exit, da Potalivo og makkeren Morten Kjeldgaad er spået til at nå langt i programmet.

Skuespilleren, der er bedst kendt fra tv-serien 'Sjit Happens', var begrænset af sin skade og bar en form for bandage, som man tydeligt kunne se på hendes ryg. Men parret fik store roser af de ellers så kritiske dommere og klart i toppen af alle danserne, da det kom til stykket. Selv var den 28-årige skuespiller lidt træt af at tale om skaden.

»Jeg er lidt ked af, at det fik så meget fokus,« sagde Stephania Potalivo til BT og fortsatte:

»Vi gik jo og holdt på det (nyheden, at hun var skadet, red.) i noget tid. Jeg vil ikke fremstå, som en folk skal have ondt af og give medlidenhedsstemmer. Men vi vidste jo ikke, hvad der ville ske. Og så er det gået så godt i dag. Det er for vildt,« sagde en tydeligt glad skuespiller.

Det var heller ikke kun dommerne, som gav hende ros. Morten Kjeldgaard kaldt hende for 'ugens kriger', fordi hun har måttet kæmpe med sin skade og samtidig træne op til showet.