____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Så gik den ikke længere for sangeren Rasmus Nøhr og partneren Karina Frimodt. Efter omdans mod håndboldspiller Louise Spellerberg og Mads Vad sluttede eventyret for en skuffet Rasmus Nøhr.  

 - Jeg ville godt have danset quickstep i næste uge. Men det var fair nok, de andre var pisse dygtige. Det har været sjovt, og jeg er glad for, at jeg sagde ja til at være med, siger Rasmus Nøhr efter sit exit.

Holddans på menuen

De seks resterende par i Vild med Dans skulle denne fredag aften til eksamen i hele to danse. Den sædvanlige individuelle dans og en holddans. Når parrene konkurrerer individuelt, danser de aldrig den samme dans alle sammen. Det betyder, at der denne fredag aften var både quickstep og rumba på menuen.

Og til dessert var der altså en holddans. Her udgjorde Louise og Mads, Joakim og Claudia samt Jeanette og Marc det ene hold. Mens det andet hold bestod af Camilla og Michael, Louise og Silas samt Rasmus og Karina.